Familien tog ikke et helt almindeligt fly hjem til Storbritannien, hvorfor den endelige regning for turen bød på et bemærkelsesværdigt beløb.
Prins Harry og hertuginde Meghan valgte ikke at sætte sig ind i et ganske almindeligt rutefly, da de og deres børn, Archie og Lilibet, satte kurs mod Storbritannien.
Det skete onsdag i denne uge, hvor familien for nu tog afsked med USA, hvor de har boet de seneste år. Det skriver Page Six.
Og de gik ikke på kompromis med deres hjemrejse, for nogen billig fornøjelse var det bestemt ikke.
Kostede en formue
Ifølge Page Six havde prins Harry og Meghan Markle valgt at leje et privatfly i den mere luksuriøse klasse.
Prisen lød ifølge mediet på cirka 77.000 kroner for hver time, det pågældende fly befandt sig i luften.
Med en flyvetid på omkring ti timer skulle regningen efter sigende være endt på ti gange så meget, hvorfor de har punget ud med hele 770.000 kroner for turen.
Kun plads til hundene
Det var da heller ikke et helt lille fly, da der blandt andet var fem senge om bord, og dertil endda også hørte to badeværelser.
Der var desuden siddepladser til intet mindre end 13 personer.
Det gav samtidig plads til parrets to hunde, labradoren Pula og beaglen Mia.
People har til gengæld skrevet, at familien ikke har haft mulighed for at tage sine høns med hjem til Storbritannien.