Efter et brud og en svær tid alene i Holstebro, har den kendte TV 2-stjerne nu gjort plads i boligen til en ny person.
Maise Roselina Gaardsøe Sperling bor fortsat i det hus i Holstebro, som hun og Simon Vinqvist endte med at vinde som følge af deres deltagelse i TV 2-programmet ‘Nybyggerne’ i 2025.
Forholdet mellem de to holdt dog ikke, da de omkring et halvt år efter sejren gik fra hinanden, fordi de ønskede forskellige ting i livet.
Maise havde et stort ønske om at blive i deres nye hus i Jylland, mens Simon ønskede at vende tilbage til Sjælland, hvor de havde boet før programmet.
Huset til en værdi af 2,5 millioner kroner blev derfor sat til salg, men beslutningen føltes hurtigt forkert for Maise.
Valgte at blive
Hun fortæller til TV 2, at hun fik ondt i maven ved tanken om at forlade hjemmet. Derfor valgte hun en anden løsning.
I stedet endte det med, at hun købte Simon ud af huset og blev boende alene i Holstebro.
Det var en stor omstilling, for hun kendte ikke mange i byen og skulle samtidig vænne sig til, at andre havde en mening om hende efter hendes deltagelse i det populære tv-program.
Det ved også med til at gøre det en del sværere for hende at skabe nye relationer, fordi hun var bekymret for, hvordan andre opfattede hende.
Kæreste flytter ind
I dag ser hverdagen dog helt anderledes ud for hende. Maise fortæller, at hun har fundet sig godt til rette i Holstebro og føler sig mere hjemme i huset end noget andet sted.
Hun forventer at blive boende i mange år, og ikke nok med det, så kan hun inden længe se frem til at få selskab i parcelhuset.
Maise har nemlig fået en ny kæreste, og planen er, at han flytter ind hos hende i oktober.
“Der skal han i hvert fald ud af sin egen lejlighed, så regner vi med, at han flytter ind her,” siger hun til TV 2.