Rygterne har svirret: Nu tager Holger Rune endelig bladet fra munden

Efter måneders skadespause vender den danske stjerne endelig tilbage – og han sætter samtidig punktum for rygterne.

Fredag er dagen, hvor Holger Rune omsider er klar til at vende tilbage på tennisbanen.

Her stiller den 23-årige stjerne nemlig op sammen med det danske landshold, når Danmark tørner sammen med Bulgarien i Davis Cup efter en længere periode væk fra banen på grund af skade.

Optakten har budt på mange timers benhårdt arbejde i både træningscenteret og på banen.

Undervejs har der dog også været plads til at lade op og nyde tiden, hvilket har medført, at der er blevet sparket gang i en række rygter.

Sætter punktum for rygterne

En del af den tid har givet næring til spekulationer om stjernens privatliv.

Det skyldes ganske enkelt, at Rune ad flere omgange blevet set i selskab med den danske model Lucca Zavanah – blandt andet til en tenniskamp og en basketballkamp – ligesom hun deltog på Rune-familiens ferie i Doha.

Ingen af de to har hidtil haft et ønske om at løfte sløret for, om der var tale om venskab eller der var mere mellem dem.

Nu vælger tennisspilleren dog at gøre det klart i et interview med B.T. op til Davis Cup.

“Jeg kan bare sige, at jeg er single. Jeg har ingen kæreste,” siger Holger Rune.

I samme ombæring fortæller han, at pausen primært er blevet brugt på at nyde den ekstra tid sammen med venner og familie.

Fredag indleder Holger Rune sit comeback med en kamp mod Iliyan Radulov, inden Grigor Dimitrov senere i en kamp lørdag.

 

Læs mere om...