DR-kendis med klar afvisning: Gjorde det ikke for pengenes skyld

DR-kendissen har fået stor kritik for sin bog, men han hævder selv, at han ikke udgav den for pengenes skyld.

Tobias Hamann udgav i april bogen ‘Influenza’, som endte med at skabe en del opmærksomhed omkring både ham og bogen.

Her tegner den kendte influencer nemlig et billede af influencerbranchen og kommer ind på, hvordan han har givet afkald på sig selv i jagten på følgere og indtjening.

Bogen endte med at udløse en del kritik, og kort efter valgte han simpelthen helt at trække sig fra de sociale medier for at gøre sig nogle tanker om sin egen andel i det hele.

Taler for sig selv

Nu gør Hamann det dog helt klart, at økonomien ikke var motivet bag udgivelsen af den kritiske bog om hans eget fag.

Det sætter han ord på i Abdel Aziz Mahmouds podcast ‘Spotlight’.

Ifølge ham ville en enkelt ekstra opgave på Instagram have været langt mere indbringende for han,

“Hvis jeg gerne ville tjene penge, så havde jeg nok bare lavet en kampagne mere. En halv kampagne, altså 15 sekunder på min Instagram, havde tjent bogen ind 28 gange,” siger han i podcasten.

Han afviser derfor, at bogen skulle være skrevet med henblik på øget salg eller indtjening på anden vis, og han selv mener, at det vil kunne aflæses i hans kommende regnskab.

Tilbage på Instagram

I dag er han den kendte ‘Den store bagedyst’-vinder igen begyndt at dele indhold på sin profil på Instagram, og han udelukker ikke, at der kommer flere samarbejder.

Da værten spørger, hvad der så skal være hans indtægtskilde, har han også et klart svar.

“Det med at bruge min nysgerrighed og videreformidle noget, det er noget, jeg altid har gjort og altid har levet af, så det går jeg ud fra, at jeg skal finde tilbage til glæden ved, for det er mig,” siger han.

Hamann oplyser også i podcasten, at han har noget i støbeskeen, men han vil ikke sige mere om det på nuværende tidspunkt.

 

Læs mere om...