Dokumentar med chokerende afsløring: Elon Musk med opsigtsvækkende skridt mod datter

En ny dokumentar kaster lys over en side af Elon Musk, som måske kan ændre folks syn på ham.

Elon Musk har stort set intet forhold til den ene af sine døtre. Konkret er der tale om Vivian Jenna Wilson, der er transkønnet, hvilket ikke er faldet i god jord hos Musk.

I en netop udkommet dokumentarfilm fortæller hans tidligere hustru, Justine Wilson, om konflikten mellem milliardæren og deres fælles datter.

Hun fremhæver især, hvor sårende det var for deres datter, da Musk i et opslag på det sociale medie X skrev, at han havde tabt hende til ‘woke-ideologien’. Det skriver mediet People.

Rødder i barndommen

Filmen varer knap fire timer og skildrer både Musks private liv og hans karriere. Han er dog ikke selv med i dokumentaren, som han til gengæld har udtalt sig negativt om.

Ifølge ekskonen er det anstrengte forhold noget, der har rødder langt tilbage i datterens barndom, og er derfor ikke noget nyt.

Som blot 6-årig skal hun blandt andet have fået at vide af sin far, at i verden vinder nogle, mens andre taber, og han skal dernæst have spurgt, om hun ville være en taber eller vinder.

Justine Wilson forklarer i filmen, at hun tolker det som en besked om, at datteren skulle gøre, som han sagde, for ikke selv at ende med at blive en taber.

En smædekampagne

Justin Wilson fortæller også åbent om, at Musk faktisk bad hende sige til datteren, at hans kærlighed til hende aldrig ville forsvinde, men at han dagen efter lukkede ned hendes sygeforsikring, da hun fortalte, at hun var transkønnet.

Ifølge Justine Wilson reagerede han, som om han havde mistet et barn, da han fik det at vide.

Forud premieren langede Musk ud efter filmen, som han beskrev som en smædekampagne, ligesom han gik til angreb på instruktøren, Alex Gibney. En af hans advokater har desuden varslet, at der kan komme sagsanlæg og har henvist til det, han mener er faktuelle forvrængninger.

‘Musk’ havde amerikansk biografpremiere 9. oktober, mens det endnu er uvist, om og hvornår den rammer de danske lærreder.

 

Læs mere om...