Slår det helt fast: Kong Charles nægter at undskylde

Inden en vigtig rejse har det britiske kongehus på forhånd meldt ud, at kong Charles ikke kommer til at undskylde.

Kong Charles og dronning Camilla tager sidst på måneden til Caribien, hvor der er en chance for, at de kan ende med at blive mødt med spørgsmål om Storbritanniens del i slavehandlen under kolonitiden.

Emnet er noget, der gennem flere år har skabt heftig debat, og det har ikke ændret sig forud for kongeparrets besøg.

Faktisk er der op til flere af Storbritanniens gamle kolonier i regionen, der har krævet både erstatning og officielle undskyldninger.

Til trods for dette, så har kong Charles dog ikke intentioner om at sige officielt undskyld under sin kommende rejse.

Vil gerne tale om fortiden

Ifølge det britiske medie Sky News har kongehuset valgt at melde ud om dette i god tid, så der ikke er anledning til tvivl.

Kong Charles vil dog ikke gå uden om kolonitidens grusomheder, hvorfor det står klart, at han er parat til at tale om dem.

Meldingen kommer direkte fra Buckingham Palace, der dog – som sagt – understreger, at kongen ikke kommer til at undskylde.

Tre lande på programmet

Det primære formål med den kommende rejse er at deltage i Commonwealths regeringschefmøde, CHOGM 2026, som holdes i Antigua og Barbuda.

Derudover er det også blevet meldt ud, at Bahamas er en del af programmet.

Selvom kong Charles og dronning Camilla i forvejen er berejste, så er Guyana også med på ruten, hvorfor de får nok at se til.

 

Læs mere om...