En ny afgørelse ændrer situationen helt og aldeles for Marius Borg Høiby, og især én oplysning fra spiller ind.
Marius Borg Høiby får ikke lov til at komme på fri fod, men skal derimod fortsat være varetægtsfængslet, selvom retten i Oslo mandag gav ham mulighed for at blive løsladt.
Anklagemyndigheden ankede imidlertid beslutningen med det samme, og nu har Borgarting lagmannsret givet dem medhold, skriver det norske medie NRK.
Dermed bliver den planlagte løsladelse ikke til noget for Marius, der er søn af dronning Mette-Marit.
Ændrer beslutningen
Den nye afgørelse indebærer, at Høiby dermed fortsat vil være tvunget til at opholde sig på Skaugum, hvor han skal bære elektronisk fodlænke.
Anklagerne mente, at der stadig var grundlag for at holde ham varetægtsfængslet, selv om byretten havde vurderet sagen anderledes.
Som en del af begrundelsen nævnes anklagemyndighedens bekymring for, at Høiby kan ende med at falde tilbage i sin tidligere adfærd.
I og med, at anklagerne fik medhold, fastholdes den frihedsberøvelse, som retten i Oslo ellers ville afslutte.
Alkoholforbud blev overtrådt
Afgørelsen ser især ud til at være baseret på et påstået alkoholindtag under varetægten, selvom Høiby havde fået et udtrykkeligt forbud mod at drikke.
Efter tre forskellige tests fandt retten det bevist, at han havde indtaget alkohol i strid med sit forbud.
Forsvarsadvokaterne Alexander Greaker og Daniel Storrvik lægger ikke skjul på, at de havde ønsket et andet udfald.
“Vi ville have foretrukket et andet resultat, men noterer os appelrettens afgørelse. Vi vil nu grundigt gennemgå rettens begrundelse og drøfte vejen frem med Høiby,” siger advokaterne til NRK.