Den norske prins fortæller om en del af livet, der ikke går helt så godt, som han måske havde håbet.
Prins Sverre Magnus har tilsyneladende ikke rigtigt noget positivt at fortælle, når det kommer til hans kærlighedsliv.
Under et interview, der blev foretaget i Lissabon, hvor han bor og studerer, indrømmer den norske prins med et grin, at det ikke går særlig godt i forhold til kærligheden.
Det skriver den norske avis VG, der har mødt prinsen på gaden i Portugals hovedstad.
Her fortæller han også om tilværelsen som studerende, der selvsagt har ændret sig, efter at han tidligere på året forlod Norge for at begynde på en treårig uddannelse i business management.
Ikke gang i kærligheden
Under interviewet ender samtalen tilsyneladende med at blive drejet ind på prinsens privatliv, og den norske journalist stiller et direkte spørgsmål.
“Hvordan går det med kærligheden?” spørger journalisten fra VG.
Prins Sverre Magnus tager tilsyneladende spørgsmålet med et smil på læben, selv om svaret ikke ligefrem er opløftende.
“Det går dårligt,” lyder det fra prins Sverre Magnus med et grin.
På trods af, at kærligheden altså ikke går efter planen, har prinsen dog flere positive ting at fortælle om sit nye liv i Portugal.
Nye venner
Prins Sverre Magnus fortæller blandt andet i interviewet, at han har fået gode venner blandt sine italienske medstuderende, som han roser for deres evner i køkkenet.
Flytningen til Lissabon giver ham samtidig mulighed for at leve et noget mere almindeligt ungdomsliv, end han hidtil har været vant til at kunne leve hjemme i Norge.
Det skyldes naturligvis, at han ikke er omgivet af den samme opmærksomhed fra medierne.
Opholdet i Portugal varer dog ikke hele uddannelsen, da det kun er det første studieår, der foregår i Lissabon. Dernæst er det planen, at han fortsætter studierne i Frankrig og Tyskland.