Frankrig: Regeringen har fået nok af folk, der smider cigaretskodder på gaden – gør producenterne ansvarlige

På en gåtur gennem byen eller naturen er de næsten ikke til at overse, og selvom de er små og ikke fylder så meget, er det alt andet end et kønt syn. Vi taler om cigaretskodder, der bliver smidt på jorden i stedet for en skraldespand.

De er dog kke kun til gene for øjet, men også en fare for dyr og planter.

Dette problem eksisterer ikke kun i eksempelvis Danmark, men på verdensplan. Heriblandt Frankrig hvor regeringen nu erklærer krig mod denne forurening. Det skriver mediet Spiegel.

For alt for mange franskmænd smider simpelthen deres cigaretskoder på gaden eller i naturen i stedet for den nærmeste skraldespand.

På den måde ender 23,5 milliarder cigaretskod på gaden og i naturen hvert år. Miljøministeriet i Paris ønsker nu at ændre dette.

Virksomheder bør tage sig af deres produkter

Sidste år blev der vedtaget en lov om genbrug og affaldsbekæmpelse, som kræver, at virksomheder tager sig af deres produkter efter deres “levetid”.

I tal betyder det, at tobaksindustrien skal bidrage med 80 millioner euro om året til eliminering af skod og til kampagner for at gøre folk bevidste om problematikken.

Ministeriet har et specifikt mål for øje: inden for seks år skal antallet af cigaretskod skrumpe med mindst 40 procent.

Dette projekt skal opnås ved at distribuere lomme askebæger, mere rene cigaret skraldespande og nye indsamlings- og genbrugssystemer.

Dette skridt gør Frankrig til det første europæiske land til at gennemføre sådanne planer ifølge miljøministeriet.

Ifølge tal fra den seneste offentliggjorte EU -statistik, ryger 22, 4 procent af befolkningen I Frankrig.

Ifølge tal fra Kræftens Bekæmpelse, så ryger 17 procent af danskerne hver dag.

Burde man gøre det samme i Danmark? Del gerne din mening med os i kommentarfeltet på Facebook.