
Nu beder politiet om hjælp til at indhente mere information om den bil, som de forbinder med Mias forsvinden.
22-årige Mia Skadhauge Stevn forsvandt natten mellem lørdag og søndag den 5. og 6. februar 2022 efter en bytur i Aalborg.
Siden har Nordjyllands Politi været igang med en stor efterforskning i håbet om at finde den unge kvinde.

Torsdag aften kom politiet dog med den værst tænkelige besked, da de kunne meddele ved en pressebriefing, at man har fundet menneskedele i Dronninglund Storskov, som man mener tilhører den unge kvinde.
Nu beder de om hjælp til at indhente mere information om den sorte Golf 2.0 TDI fra 2015, som de sætter i forbindelse med Mia Skadhauge Stevns forsvinden.
Hun blev nemlig set sætte sig ind i en mørk personbil søndag morgen klokken 6.09, efter hun havde forladt festgaden Jomfru Ane Gade i Aalborg.
Derfor kommer efterforskningslederen nu med endnu en opfordring til eventuelle vidner om at bidrage med meget præcise oplysninger om den sorte Golfs færden, og i den forbindelse har de offentliggjort billeder af køretøjet. Billederne kan ses nedenfor.



– Vi søger efter vidner, der har set denne Golf i Hammer Bakker i tidsrummet fra cirka klokken 6.30-7.30 søndag 6. februar, siger Frank Olsen i pressemeddelelsen og fortsætter:
– Man skal hæfte sig ved, hvordan nummerpladen ser ud, mærket og formen på bilen. Ring til os på 114, hvis du har set den i Hammer Bakker i det tidsrum, lyder efterforskningslederens opfordring
På billedet herunder kan man se, hvor det efterlyste køretøj præcist holdt i det pågældende tidsrum, som politiet er interesseret i.

Del gerne denne historie så den kommer ud til flere, der eventuelt har noget brugbar information om bilen.