Dansktopmusikeren Kandis-Johnny har ikke været interesseret i at deltage i TV 2-succesen “Vild med dans”.
Selv om Kandis-Johnny gennem tiden har været frisk på det meste, så er det blevet til et nyligt “nej tak” til at deltage i seer-hittet “Vild med dans“.
Han er nemlig helt med på sine egne begrænsede evner indenfor dansens univers. Han har derfor valgt at skåne seerne for den knapt så flatterende oplevelse.
– Jeg er lige blevet tilbudt at komme med i “Vild med dans” for anden gang. Det kan jeg ikke. Jeg danser ikke. Jeg ville få Allan Simonsen til at ligne John Travolta på et dansegulv, erkender han i radioprogrammet “Tsnunami”.
LÆS OGSÅ: Kandis-Johnny deler chokerende nyhed om fremtiden
LÆS OGSÅ: Kandis-Johnny deler spændende karriere-nyhed
LÆS OGSÅ: Kandis-Johnny afslører: Dette lovede jeg Leo, før han døde
Knæ er medtaget
Kandis-Johnny citerer desuden Johnny Madsen på humoristisk vis ved at sige, at dem, der danser, er dem, der ikke har råd til at stå i baren.
Dansktopmusikerens knæ er desuden heller ikke helt på toppen, efter han deltog i “Fangerne på fortet”, og knæet er nu så medtaget, at han faktisk ikke kan sidde på hug.
Noget tyder da også generelt på, at Johnny Hansen fra Hurup er inde i en fase af sit liv, hvor han meget nøje vurderer, hvad han skal bruge sin tid på.

Turné drosles ned
I år fejrer han nemlig sit 40-års jubilæum, og i den forbindelse har han planer om at drosle ned på at turnere land og rige rundt.
– Jeg tænker at drosle ned på et niveau – ikke et hyggeniveau – men et, hvor min krop og min alder kan være med til det. Det er nok lige om hjørnet, har han sagt i TV-programmet “Linse på tur”.
Ærlige ord fra Johnny Hansen!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!