Bekræftet: Her er deltagerne i ‘Vild med dans’

TV 2 har netop bekræftet, hvem der skal deltage i den sidste udgave af ‘Vild med dans’.

Det kom tidligere på året ud, at den populære dansekonkurrence lukker og slukker efter denne sæson. Men inden det er helt slut med den populære dansekonkurrence, så kan seerne nå en sidste svingom på dansegulvet.

Nu bekræfter TV 2 i en pressemeddelelse, hvem årets nydansere er.

De skal være med

Det er tidligere kommet frem, at værterne Martin Johannes Larsen og Cilia Trappaud igen står i spidsen for programmet og at der er genvalg til sidste års dommertrio. Det er derfor Marianne Eihilt, Sonny Fredie Pedersen og Lene James Mikkelsen, der igen er klar til at afgive karakterer i konkurrencen.

Men nu bekræfter TV 2, hvem årets nydansere er. Her er en stor spændvidde med både skuespillere, tv-værter, sangere, en tidligere fodboldspiller og en eventyrer.

Her er årets nydansere:

Eventyrer Alfred Midé Erichsen & Camilla Dalsgaard

Tv-vært Camilla Ottesen & Thomas Evers Poulsen

Iværksætter og tv-personlighed Gustav Salinas & Karina Frimodt

Youtuber Jasmin Lind & Michael Olesen

Skuespiller Jesper Asholt & Asta Björk Ivarsdottir

Skuespiller, instruktør og manuskriptforfatter Julie Rudbæk & Morten Kjeldgaard 

Sanger Mohamed ‘Skinz’ Ahmed & Mille Funk

Fodboldtræner og tidligere professionel fodboldspiller Peter Løvenkrands & Jenna Bagge

Skuespiller og foredragsholder Pusle Helmuth & Damian Czarnecki

Sanger Sissal & Eugen Miu.

TV 2 ser frem til den kommende sæson.

– Den kommende sæson af ‘Vild med dans’ bliver, som vi kender programmet bedst – en kæmpe hyldest til dansen, musikken, fællesskabet og festen. Til finalen markerer vi afslutningen på ‘Vild med dans’ med et brag foran 3000 publikummer i Forum Horsens, hvor vi ser tilbage på 20 år med ‘Vild med dans’. Det bliver en finaleaften fuld af glæde og taknemmelighed – og så skal vi selvfølgelig også finde den sidste vinder af ‘Vild med dans’ nogensinde, siger TV 2s redaktør på ‘Vild med dans’, Mads Elias Højbjerg Ravn.

Programmet har premiere fredag den 26. september klokken 20:00.

Hvad tænker du om årets hold? Kom gerne med din mening i artiklens kommentarfelt på Facebook.

LÆS MERE:

 

Læs mere om...