
Musikeren Buddy Holly døde i en alder af blot 22 år, da han styrtede ned med et fly under en turné i Midtvesten.
Det var egentlig en tilfældighed, der førte til, at den unge musiker Buddy Holly på tragisk vis styrtede ned med et fly og endte sit liv som blot 22-årig tilbage i 1959.
På dette tidspunkt var de tre musikere Buddy Holly, Ritchie Valens og J.P. Richardson i gang med at gennemføre en krævende turné i det midtvestlige USA.
Musikerne havde allerede døbt den “turnéen fra helvede”. De havde rejst hundredevis af kilometre og havde flyttet deres udstyr i lave minusgrader.
En nat brød deres bus sammen på vej til Appleton, så de strandede på en øde motorvej i -30 graders kulde. De måtte sætte ild til aviser for at holde varmen.
Bassist opgav sin plads
Derfor blev en af musikerne indlagt med forfrysninger, mens mange andre fik influenza. Buddy Holly var derfor i dårligt humør op til det, der skulle blive hans sidste optræden. Derfor besluttede han sig for, at privatfly kunne være en god løsning.
For at undgå en lang og kold bustur til Iowa chartrede Buddy Holly et privatfly til ham selv og hans bandmedlemmer. Efter de havde slået plat eller krone om pladserne, endte de tre med at tage afsted og efterlade bassisten Waylon Jennings i en bus.
Det var egentlig planen, at Buddy Holly skulle tage sine bandmedlemmer Jennings og Tommy Allsup med på det trepersoners fly. Men Jennings gav sin plads til Richardson, som havde fået influenza og ønskede at se en læge inden den næste optræden.
“Jeg håber, jeres fly styrter ned”
Kort før flyet lettede sagde Buddy Holly drillende til kammeraten, at han håbede, at hans bus måtte fryse i stykker. Hertil svarede bassisten:
– Jeg håber, jeres fly styrter ned.
Det blev desværre en realitet, da flyet kort efter at være lettet, styrtede ned på en mark i Iowa. Det var fløjet ind i en voldsom snestorm.
Alle passagerer blev dræbt
Den unge flypilot var slet ikke trænet i at flyve blindflyvning, og havde i bar benovelse over hans berømte passagerer glemt at nævne noget om det. Derfor endte det, der skulle have været en nem udvej med at blive fatal.
“Det antages, at pilot Peterson kort efter start kom ind i et område med fuldstændig mørke og uden nogen tydelig horisont, og at sneforholdene og manglen på horisont tvang ham til udelukkende at stole på flyinstrumenterne for at vurdere flyets position og retning”, skrev Civil Aeronautics Board, der havde til opgave at undersøge ulykken efterfølgende.
Alle passagerer blev dræbt. Episoden og hans fortalelse endte med at forfølge Waylon Jennings resten af livet indtil hans død i 2002.
Den tragiske dag 3. februar 1959 blev siden døbt “The day the music died” ud fra Don McLeans ikoniske hit ‘American Pie’. Den blev også genstand for filmen ‘La Bamba’.
– Buddys død for mig, en letpåvirkelig 13-årig avisbud, en enorm tragedie. Forsidebilledet på de posthumt udgivne “Buddy Holly Story” og “The Buddy Holly Story, Vol 2.” sammen med liner skrevet af hans enke, Maria, skabte en følelse af sorg, der levede i mig, indtil jeg var i stand til at uddrive den med det første vers af ‘American Pie’, forklarede Don McLean til CNN i 2009.
Hustruen aborterede
Både Buddy Holly og Ritchie Valens opnåede stjernestatus med deres tidlige død. Førstnævnte var en af de første rock ‘n’ rollere og var kendt for sit nørdede og bebrillede image.
Ritchie Valens var samtidig en af pionererne indenfor latinrock på den amerikanske vestkyst. Alle mænd ombord på flyet var ganske unge i deres teenageår eller tyvere, da de døde.
På det tidspunkt var Buddy Hollys unge hustru faktisk gravid, og hun endte med at høre om sin ægtemands død i radioen og aborterede på grund af det chok, hun fik.
Briller markerer stedet
Buddy Holly nåede kun at udgive tre albums, før han døde, hvor hans mest kendte hit er ‘That’ll be the day’. Ritchie Valens havde til gengæld skrevet det store hit ‘La Bamba’.
I dag markerer en stor kopi af Buddy Hollys ikoniske briller det sted, hvor flyet for mange år siden styrtede ned.
Buddy Holly var i sandhed en fantastisk kunstner, der døde alt for ung – må han hvile i fred!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!