Et helt almindeligt besøg på et offentligt sted udviklede sig pludselig til en truende konfrontation for Casper Christensen.
Et besøg på biblioteket udviklede sig til pludselig at danne rammen om en ubehagelig oplevelse for komiker og skuespiller Casper Christensen.
I podcasten ‘Casper ringer til Frank’ fortæller den danske stjerne om, hvordan han og familien uforvarende endte i en situation, der var tæt på at ende i et decideret slagsmål.
Familien tæller foruden ham selv hustruen Isabel Friis-Mikkelsen og deres to børn.
Optrapning skete ved døren
Ifølge Casper Christensen var han og hustruen kørt ind tur ind på biblioteket med deres børn, fordi familien kedede sig.
Efter lukketid er det et krav, at man taster sit CPR-nummer ind for at få adgang, da der ikke er personale til stede.
Og da døren er ved at lukke i bag Casper Christensen og resten af familien, listede en mand på hans egen alder sig med ind.
“Jeg siger: ‘Jeg tror, det er en god idé, at du lige taster dit eget CPR, så den får registreret, hvem der kommer herind’. Han går amok. Råber og skriger og vil tæve mig,” fortæller han i podcasten.
Ifølge komikeren blev han selv stående i døren for at lægge en dæmper på gemytterne, mens hustruen og børnene gik ind i det tomme lokale.
Sønnen kom med signalement
Da manden rykkede sig endnu tættere på, råbte Casper Christensen til sine børn, at de skulle løbe om bag ham og ud til bilen.
Isabel Friis-Mikkelsen tog sig dog ikke rigtig af det, da hun prioriterede at få afleveret nogle bøger, så familien ikke skulle betale en bøde.
Til sidst kunne den 58-årige komiker sætte sig ud i bilen, men valgte alligevel at kontakte politiet om det skete.
“Vi ringer til politiet og forklarer situationen. Det sjove var, at min søn kunne et fuldt signalement af manden. Han fik lige røret. Det er en niårig dreng. Så gik manden ti minutter efter,” fortæller han.
Ifølge komikeren havde han i øvrigt blot troet, at manden ville låne toilettet.