Boligekspert Christian Borregaard bruger sammen med sin TV-makker Sara Lygum mange timer på at udvælge de boliger, der skal med i programmet.
Det er et stort arbejde at lave et TV-program som “Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed” for TV-værterne Christian Borregaard og Sara Lygum.
Lige nu kan seerne følge med i en ny sæson af programmet, og her har de to boligeksperter som altid lagt et solidt researcharbejde for at nå i mål.
Det sker med sigtet på at finde drømmehjemmet til en række danskere, og nu afslører Christian Borregaard mere om, hvordan programmet bliver til.
– Man ser jo ikke selve boligjagten, hvor Sara og jeg er i kontakt med mæglerne og kører vejene tynde og ser på boliger, inden vi udvælger de tre, som vi skal have med, siger Christian Borregaard til BILLED-BLADET.
Deltagere delt op
Han siger selv, at det måske også ville blive til et helt temalørdag, hvis det var tilfældet, men ellers er det, der bliver sendt i fjernsynet meget lig det, der sker i virkeligheden.
Deltagerne bliver også delt op imellem ham og Sara Lygum på en særlig måde, så de ikke hver især er det samme sted med en samme udfordring i et program.
Generelt er de to tilhængere af at komme rundt i hele landet, så der kan komme noget diversitet med i programmet, for det er vigtigt, at seerne kan spejle sig i deltagerne.
Derfor er det makkerparrets sigte at ramme så bredt som muligt med blandt andet geografi og udfordringer, understreger Christian Borregaard.

Vi synes, I laver et rigtig fantastisk program!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!