Derfor er Nalina igen med i ‘De sjældne danskere’

Familien havde egentligt sagt farvel til ‘De sjældne danskere’, men når sjette sæson af det populære program vender tilbage, er Nalina med igen.

Efter den sidste sæson af ‘De sjældne danskere‘ rullede over skærmen, kom det frem, at søskendeparret Nalina og Noor, som seerne havde kunne følge i programmet, ikke længere skulle være med i programmet.

Familien havde fået bundet en fin sløjfe på deres deltagelse, og var klar til at vende tilbage til et liv uden kameraerne. Men når der den 14. oktober 2025 kl. 20.50 på TV 2 er premiere på den nye sæson, så er Nalina igen med med i programmet. Nu fortæller hendes mor, hvorfor de har ændret mening.

Derfor er hun med igen

Karina Hvid Arensbach, Kasper Hvid Jensen og parrets to børn har i flere år været med i det populære program, hvor seerne får et indblik i og nye perspektiver på børnelivet med en sjælden diagnose.

Forældrene havde egentligt besluttet, at de ikke længere skulle være med, men den beslutning var Nalina ikke enig i.

– Hvad gør man, når man har siddet i den røde sofa på national tv og sagt farvel til et program, der har været en stor del af vores liv i 6 år og ens datter lytter til de ord, til de fortællinger og er lodret uenig, skriver Karina Hvid Arensbach i et opslag på Instagram og fortsætter:

– Så sætter man sig til bords. Lytter til hendes ord, hendes følelser omkring hvorfor vi stoppede. Fordi der var bundet en fin sløjfe på Noors fortælling. Men ikke hendes. Hun er blevet ældre – stadig viljestærk og med mål.

Karina Hvid Arensbach fortæller, at Nalina selv tog kontakt til produktionen og fortalte, hvorfor hun skulle være med igen.

Brændende ønske

Datteren havde et brændende ønske om at få lov til at binde sin egen sløjfe og sige farvel til programmet.

– Det var en spændende samtale og ud af den samtale kom et endnu større og brændende ønske fra hende om at få lov til at binde sin egen sløjfe, om selv at sige farvel til det program som betyder så meget for hende – fordi hun gerne vil gøre en forskel, skriver Karina Hvid Arensbach.

Da forældrene kunne mærke, hvor meget det betød for datteren, valgte de at bakke op om hendes deltagelse. De er derfor endnu engang blevet fulgt af et tv-hold, så Nalina kan få lov til at komme med budskaber, der ligger hendes hjerte nært.

Hvor er det spændende, at familien er tilbage i ‘De sjældne danskere’. Nu hjælpes vi ad med at ønske dem alt det bedste fremover.

LÆS MERE:

 

Læs mere om...