Derfor ser man næsten ikke Ida i ‘Hotel Romantik’

Det femte afsnit af ‘Hotel Romantik’ bliver her til aften sendt på DR, og indtil nu har man næsten ikke set noget til deltageren Ida, men det er der en god forklaring på.

De ældre dater løser i Hotel Romantik på DR. Der er allerede godt gang i romancerne mellem singlerne i Schweiz.

Dog er der en deltager, der forholder sig mere anonymt. For seerne har endnu ikke set meget til den 71-årige Ida fra Give, men det er der en god forklaring på.

Produktionen oplyser nemlig til BILLED-BLADET, at Ida undervejs havde problemer med ryggen i to-tre dage. Derfor var der aktiviteter, hun ikke kunne være en del af.

Ida er fra kristen familie

Det er også årsagen til, at seerne endnu ikke har set så meget til Ida i programmet, hvor 20 danskere mellem 62 og 78 år er rejst til Schweiz for at finde en partner.

Allerede har vi set en del til deltagere som Lise-Lotte, Frank, Kirsten, Ole, Bente, Femia og Kjeld, som danskerne efterhånden har lært en del om.

Ida har på forhånd fortalt om sig selv, at hun er vokset op i en kristen familie. Her fyldte tro og sang meget, og hun har tidligere været gift og har fire børn. I dag bor hun alene på sin nedlagte landejendom, hvor familien er tæt på.

Kirsten fik et kys

Ida savner en partner at dele livet med især efter, at hendes store kærlighed gik bort. Men hun har ikke nogen tjekliste, for det behøves ikke, hvis kærligheden er ægte.

I sidste afsnit af ‘Hotel Romantik’ gik det livligt for sig blandt de andre deltagere, og her kunne vi blandt andet se, at Kjeld og Kirsten gav hinanden et kys, hvilket Bente først fandt ud af, da hun så det på skærmen.

Kirsten siger til Kjeld, at hun har tørre læber og spørger efter en læbepomade, hvor Kjeld er hurtigt til at tilbyde hende et kys i stedet for.

“Alle er euforiske”

Han har dog samtidig sagt lige ud, at han danner par med Bente i programmet, men heldigvis synes hun, det var rigtigt fint, at de to havde en hyggelige stund.

– De havde jo ikke fortalt mig det, så jeg vidste det ikke, før jeg så udsendelsen. De er ude på en event sammen. Alle er euforiske. Kirsten er næsten 80 år gammel og næsten den, der klarer det bedst. De er glade begge to, siger Bente til Se og Hør.

Vi glæder os til at se ‘Hotel Romantik’ i aften!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!

LÆS MERE:

 

Læs mere om...