Donald Trump raser mod virksomheder: “Kunderne bliver flået”

Trump kræver øjeblikkelig undersøgelse af virksomhederne, som han beskylder for at holde priserne på et kunstigt højt niveau.

USA’s præsident, Donald Trump, har rettet kraftig kritik mod de store olieselskaber, som han mener ikke videregiver de faldende oliepriser til forbrugerne på tankstationerne.

Kritikken har han delt onsdag i et opslag på sit eget sociale medie, Truth Social.

Vil inddrage Justitsministerie

“De store olieselskaber sænker ikke deres priser ved pumpen i takt med de markant lavere priser, de betaler for olie,” skriver Trump i opslaget ifølge Ritzau.

Præsidenten beskriver faldet i indkøbspriserne på olie som så dramatisk, at de falder som sten, og han varsler nu handling.

“Med andre ord bliver kunderne flået. Jeg har instrueret justitsministeriet om straks at begynde at undersøge dette. Benzinpriserne skal til at falde meget hurtigere, end jeg ser lige nu,” skriver Trump.

Krig påvirkede priser

Baggrunden for de faldende oliepriser er en igangværende proces for at skabe fred mellem USA og Iran, efter at konflikten med Israel har presset priserne op i en periode på flere måneder.

Lukningen af Hormuzstrædet som følge af den iranske blokade har især ramt år, da strædet normalt står for transporten af en femtedel af verdens olieforsyning.

Tirsdag lå Brent-råolie under 80 dollar tønden, hvilket er svarende til 525 kroner, oplyser Reuters. Under krigen nåede prisen i perioder på den anden side af 100 dollar per tønde.

De seneste forhandlinger fandt sted i Schweiz i weekenden og resulterede i en aftalt tidsplan med en frist på 60 dage for at nå frem til en permanent løsning.

Ifølge to overvågningsfirmaer inden for shippingbranchen var passagen gennem Hormuzstrædet mandag den travleste siden konflikten brød ud den 28. februar.

 

Læs mere om...