Efter fyring: Pam Bondi ramt af alvorlig sygdom

Den tidligere amerikanske justitsminister har kæmpet en stille kamp bag kulisserne, men nu er hemmeligheden kommet frem i lyset.

Den tidligere amerikanske justitsminister Pam Bondi er efter sigende blevet diagnosticeret med kræft i skjoldbruskkirtlen.

Det afslører en kilde til mediet Axios.

Bondi siges at have gennemgået behandling og være i bedring. Nyheden kom frem samme dag, som Axios offentliggjorde, at Bondi har fået et nyt job under præsident Donald Trump.

Podcastvært og tidligere ansat i Det Hvide Hus Katie Miller delte den triste nyhed på det sociale medie X tirsdag aften.

“Pam har stille og roligt sparket kræften i røven de sidste par uger,” skrev hun og tilføjede, at Bondi har et hjerte af guld.

Fyret i april

Pam Bondis liv har de seneste måneder derfor været dramatisk, da hun i april blev afskediget som USA’s justitsminister af præsident Trump.

Det skete angiveligt samme dag, som hun ledsagede præsidenten til en sag i Højesteret.

Fyringen skabte en del opmærksomhed, og oplysningerne om den efterfølgende kræftdiagnose viser, at de seneste måneder har været hårde for den tidligere justitsminister.

Ny rolle

Trods sygdommen vender Bondi tilbage til en rolle i nærheden af Det Hvide Hus.

Donald Trump har nemlig udpeget hende til President’s Council of Advisors on Science and Technology, PCAST, der er et rådgivende organ, som afgiver anbefalinger til præsidenten om videnskab, teknologi, innovation og industripolitik.

Ifølge Axios bliver Bondis konkrete opgave at ‘facilitere koordinering mellem regeringen og tech-giganterne, der sidder i rådet’.

 

Læs mere om...