En ekspert reagerer på Putins opførsel og ser tydelige faresignaler, der indikerer et voksende pres på den russiske leder.
Når man står i spidsen for et helt land, er der mange øjne, der følger med i, hvad man foretager sig.
Hver eneste offentlige optræden bliver gransket ned til mindste detalje, og selv små ændringer i fremtoningen kan vække stor opmærksomhed.
Det er en del af livet som leder, at man konstant bliver vurderet ud fra både ord og kropssprog.
Den russiske præsident, Vladimir Putin, bestræber sig fortsat på at udvise fuld kontrol, men de seneste tv-billeder har fået flere sagkyndige til at bemærke noget ganske andet.
Meget tyder på, ifølge diverse vurderinger, at den russiske leders situation er blevet markant mere presset.
I et interview på 19 minutter, sendt på russisk stats-tv, talte Putin om konflikten i Ukraine, Ruslands militære aktiviteter og angreb mod russisk infrastruktur.
Men hans måde at fremstå på tiltrak sig også opmærksomhed.
Berlingskes Ruslandskorrespondent Emil Rottbøll beskriver samtalen således:
“Stemmen var ru og læspende. Han snublede over ordene, og blikket blev ved med at flakke ud til højre, som læste han højt fra en teleprompter.”
Presset på Kreml stiger
Seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, Flemming Splidsboel, mener, at Putins adfærd sandsynligvis afspejler den vanskelige position, Rusland befinder sig i.
Krigen i Ukraine har udviklet sig til en betydelig udfordring for Kreml. Samtidig oplever Rusland angreb på egen infrastruktur og stigende utilfredshed internt.
Flere internationale medier og tænketanke peger desuden på voksende uenigheder blandt Ruslands magtfulde elite.
Nogle ønsker en udvej fra krigen gennem forhandlinger, mens mere kompromisløse kredse presser på for en yderligere eskalering.
Splidsboel vurderer, at selve debatten er et tegn på, at Putin ikke har den samme stærke position, som han tidligere har haft.
“Den store debat vidner om, at han står svagt, og at han er et meget dårligt sted i forhold til krigen i Ukraine.”
Svære valg forude
Ifølge analyser står Putin nu over for en skæbnesvanger beslutning.
Enten skal krigen intensiveres i et forsøg på at opnå militære resultater, eller også skal der findes en vej til forhandlinger.
Rusland har den seneste tid signaleret interesse for at genoptage fredsforhandlinger med udgangspunkt i tidligere forslag fra Istanbul-forhandlingerne i 2022.
De russiske krav er dog stadig uacceptable for Ukraine, og udsigterne til en aftale vurderes fortsat som begrænsede.
Samtidig vurderer Flemming Splidsboel, at de mest drastiske muligheder, som en ny stor mobilisering eller brug af taktiske atomvåben, vil være forbundet med så store omkostninger, at de næppe er realistiske for Kreml.
Den russiske præsident står dermed fortsat i en vanskelig politisk og militær situation, mens presset vokser både ved fronten og inde i Rusland.
