
Frederik Haun blev et kendt ansigt i danske stuer, da han deltog i og vandt ‘Den store Bagedyst’ tilbage i 2021.
Siden har hans liv taget nye retninger både privat og professionelt.
I dag lever Frederik Haun som en gift mand sammen med den populære danser fra ‘Vild med dans’, Morten Kjeldgaard, og sammen har de tvillingepiger, født for næsten et år siden via en graviditetsvært.
Men vejen til det liv, han har i dag, har ikke været uden udfordringer.
For i flere år holdte han sin sande seksualitet tilbage.
En hemmelighed, der tyngede
I et ærligt og sårbart opslag på Instagram, hvor han har flere end 244.000 følgere, deler Frederik nu, hvordan det var at leve med en hemmelighed i årevis.
–Inden jeg sprang ud, levede jeg i årevis med en hemmelighed, der tyngede mig mere, end jeg selv forstod, skriver han.
Han beskriver, hvordan gymnasietiden forstærkede følelsen af at være anderledes.
Mange af hans jævnaldrende fandt kærligheden og deltog i fester, mens Frederik forsøgte at tilpasse sig og holde facaden:
–Jeg havde pigekærester, som jeg på mange måder holdt af. Jeg kunne blive forelsket, sådan som jeg dengang forstod ordet. Men jeg mødte aldrig den gnist, som de andre drenge talte om. Hos mig var der i stedet en tomhed, en fornemmelse af, at jeg manglede et sprog for det, jeg egentlig følte.
Tog en maske på
Frederik blev dygtig til at tage masker på og spille den rolle, han troede andre forventede af ham:
–Jeg blev til gengæld dygtig til at tage masker på. Til at smile på de rigtige tidspunkter, sige de rigtige ting og spille rollen som den, jeg troede andre forventede, jeg skulle være.
Selvom han udadtil syntes at klare sig godt, voksede en indre uro.
På universitetet fortsatte mønsteret, og han beskriver, hvordan det krævede konstant energi at holde styr på, hvad han viste, og hvad han skjulte.
Selv i et forhold med en pigekæreste, som han virkelig elskede, kunne han mærke, at han ikke levede ærligt:
–Men inderst inde kunne jeg også mærke, uanset hvor meget jeg forsøgte at overbevise mig selv om noget andet, så ville det ikke lykkes. Og i mit forsøg på at holde fast i en løgn, gjorde jeg det menneske, jeg elskede, ked af det. Virkelig ked af det.
Dette fortryder han i dag
Han forklarer ærligt, at han sårende hende, og det er nok en af de ting, som han fortryder i dag.
Han beskriver sorgen over den skade, hans hemmelighed forårsagede, men også den erkendelse, der kom med tiden:
–Og måske var det netop der, jeg begyndte at forstå, at hemmeligheden ikke kunne blive ved med at være min. At sandheden på et tidspunkt måtte ud, inden jeg sårede flere mennesker, jeg holdt af.
I opslaget viser han også, at den tidligere kæreste i dag er en god veninde, og et billede med hende i brudekjole sammen med Frederik og Morten understreger, at der er tilgivelse og forsoning.
Du kan se det fulde opslag herunder:
Hvad tænker du om hans fortælling? Del gerne din mening med os i kommentarfeltet på Facebook.