
I et rørende opslag på Instagram fejrer Frederik Haun sin mor, og dermed sine pigers farmor, på mors dag.
Den tidligere ‘Bagedyst’-deltager Frederik Haun, har delt en rørende hyldest til sin mor på mors dag.
I opslaget, som allerede har fået over 7.000 interaktioner på Instagram, sætter han ord på den kærlighed, der binder generationer sammen. Og ikke mindst glæden ved at se sin mor blive farmor.
– At se dig blive farmor var kæmpe stort – jeg stod med meget våde øjne bag kameraet, skriver han i opslaget, hvor han også deler en video med sin mor og en af pigerne i hendes arme.
Det er tydeligt, at relationen mellem Hauns mor og hans døtre betyder meget for ham. Han beskriver, hvordan hun allerede har en stor plads i børnenes liv og hjerter.
– Du er ét af de hjerter, der allerede elsker dem grænseløst.
Frederik Haun og hans mand Morten Kjeldgaard, som er kendt fra ‘Vild med dans’, er fædre til to døtre, Emma og Nora.
De fik deres to tvillingedøtre via en dansk ‘graviditetsvært’, som bar deres to døtre for dem med æg fra en donor.
Familie er ikke én bestemt form
Selvom deres familie ikke følger den traditionelle model, er der ingen tvivl om, at kærligheden er mindst lige så stor.
Frederik Haun bruger også opslaget til at slå et slag for familier i alle former – og for kærlighed uden betingelser. Som han skriver:
– Vores familie er måske ikke helt traditionel – vi er to fædre. Og ja, det har vi fået mange kommentarer på.
Men netop i den forbindelse understreger han noget vigtigt:
– Heldigvis er kærlighed ikke kønsbestemt. Den måles ikke i bestemte familiekonstellationer, men i nærvær, tryghed og dét, vores børn mærker allermest: at de bliver elsket.
Kendisparret har netop været aktuelle i DR-programmet ‘Far, far & børn’, hvor seerne kunne følge deres udfordrende rejse til fædreskabet.
Du kan se det fulde opslag herunder:
Hvad tænker du om hans opslag? Del gerne din mening med os i kommentarfeltet på Facebook.
LÆS MERE:
- Frederik Haun deler skønt billede fra Thailand
- Frederik Haun og Morten Kjeldgaard takker for støtten