Hailey fra ‘De sjældne danskere’ er blevet opereret et utal af gange, men nu kan hendes mor dele en skøn nyhed.
Der har allerede været en del operationer for lille Hailey, der er kendt fra De sjældne danskere. Men nu kan hendes mor heldigvis dele en rørende nyhed.
Det var sidste år, at danskerne lærte hende at kende igennem programmet, hvor man kan se, at hendes venstre kind er hævet på grund af venøs malformation.
Det kan potentielt være livstruende, da malformationen voksede indad. Det gjorde det svært for Hailey at trække vejret.
Operationer har været dyre
Der har desværre ikke været tilstrækkelig hjælp at hente i Danmark. Derfor måtte Hailey rejse med hendes forældre til USA. Nu er hun blevet opereret hele ni gange.
Operationerne har gjort en forskel for lille Hailey. Men det har kostet mange penge for familien, og det har naturligvis været en stor udfordring for forældrene.
Se opslaget herunder eller klik her.
Nu har Haileys mor kunnet dele beskeden om, at hendes datter skal opereres for tiende gang. Det bliver heldigvis den sidste i mange år.
“Der skal sættes et endeligt punktum! Jeg har brygget på et langt opslag om alt det, der er sket de sidste år – men jeg droppede det igen. Mange af jer har fulgt med og kender allerede vores historie. Jeg vil egentlig bare gerne dele noget helt fantastisk med jer: Hailey skal have sin 10. og sidste operation”, skriver Haileys mor på Instagram.
Regningen bliver dækket
Men da familien fik beskeden tilbage i september, brød hun sammen, for hun er godt klar over, at det ville blive endnu en dyr omgang.
“Da jeg var alene afsted med Hailey i New York i september, brød jeg sammen, da vi fik at vide, at hun skulle have endnu en operation – ikke på grund af selve indgrebet, men på grund af økonomien”, skriver Nana.
Men nu er der gået to måneder, og her kan familien dele en rigtig skøn nyhed, for Hailey har nemlig været case ved et velgørende arrangement, hvor familien har fået at vide, at både hospitalsregningen og og lægernes honorar bliver dækket.
Moren jubler
Det er et beløb, der svarer til 500.000 – 600.000 kroner, og der er ingen tvivl om, at den store nyhed er en glædelig en af slagsen for familien.
Haileys mor Nana skriver i en story på Instagram, at det er det bedste, der kunne ske for familien.
Vi håber på det bedste for Hailey og familien!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!
LÆS MERE:
- ‘De sjældne danskere’-familie har taget stor beslutning
- Hailey og familien fra ‘De sjældne danskere’ jubler: Deler fantastisk nyhed