Helle Thorning-Schmidt med bombe: Var tæt på skilsmisse

Den tidligere statsminister åbner op om, hvordan en helt særlig trøje nær bragte ægtemandens tålmodighed i fare.

Det er efterhånden ved at være et år siden, at Helle Thorning-Schmidt og Søren Le Schmidt stod bag et overraskende samarbejde.

Dengang blev den tidligere statsminister og kjoledesigneren nemlig sat til at designe Brøndby IF’s udebanetrøje.

Designet mødte efterfølgende massiv kritik på de sociale medier.

Samarbejde skabte gnidninger derhjemme

Under en samtale på dette års Roskilde Festival fortalte Helle Thorning-Schmidt, at projektet med den nye trøje også satte sit præg på hjemmefronten – dog ikke for hende.

Ifølge Helle Thorning-Schmidt var situationen på et tidspunkt så anspændt, at Søren Le Schmidt var ‘tæt på skilsmisse’.

Nu uddyber den tidligere statsminister over for SE og HØR baggrunden for uenigheden.

“Jeg var blevet bedt om at designe den her Brøndby-trøje, og jeg var sindssygt glad for opgaven. Men da jeg så opdagede, hvor svært det egentlig er, så ringede jeg selvfølgelig til Søren og sagde ‘Det kan jeg ikke gøre alene, du skal hjælpe mig’,” fortæller hun.

Søren sagde straks ja

Søren Le Schmidt takkede ifølge Helle Thorning-Schmidt øjeblikkeligt ja til at hjælpe med opgaven, selvom han ikke selv har samme tilknytning til fodboldklubben som hende.

Problemet opstod dog, da han skulle fortælle nyheden til sin kone, Nikoline Le Schmidt, derhjemme.

“Men Sørens kone ved rigtig meget om fodbold og er kæmpe FCK-fan, så da han skal hjem og fortælle det, der synes Niko (Nikoline Le Schmidt, red.) ikke, at det var så godt,” forklarer Helle Thorning-Schmidt.