’Hotel Romantik’-Lonnie har taget en stor beslutning

Lonnie deltog i programmet Hotel Romantik i håbet om, at kærligheden kunne dukke op på ny. 

Selvom hun ikke fandt den store forelskelse, fortryder hun ikke et sekund, at hun deltog i datingprogrammet ‘Hotel Romantik’.


– Jeg synes ikke helt, at kemien var der. Det var nogle søde mænd, men der var ikke den kemi, der gjorde det interessant nok for mig at bygge videre på det derhjemme.

Alligevel ser hun opholdet som en vigtig læring.

Har du fortrudt, at du meldte dig til? 

. – Nej, overhovedet ikke. Jeg har ikke fortrudt at være med. Det har givet mig mod på at gå ud og gøre noget ved det. Jeg er ikke sikker på, at jeg var nået dertil, hvis ikke jeg havde været med.

Så ‘Hotel Romantik’ finalen til vands

Efter optagelserne drog Lonnie på krydstogt med NCL Norwegian. 

– Det går rigtig godt. Jeg stak af, kan man sige. Jeg havde et krydstogt, som jeg havde planlagt for et år siden, så jeg så ikke det sidste afsnit derhjemme, forklarer hun, mens Newnser får en telefonisk snak med hende, mens hun nyder varmen i Italien. 

– Jeg fløj til Rom den 2. august, og fra Rom steg jeg ombord på skibet. Jeg har været forskellige steder i Grækenland og Italien.

Eventyret bringer hende derefter en tur til Frankrig, før hun skal vende snuden tilbage til Rom og derefter Danmark. 

–Jeg har haft en vidunderlig tid. Og det er en god måde at møde andre mennesker på også. Og jeg kan godt lide at rejse solo.

Hun er rejst alene, men der er en soloklub for rejsende på krydstogtet. Der kan dem der er på solo-eventyr møde hinanden og mingle: 

–  Jeg har været oppe at danse på diskoteket sammen med nogle andre, og der er flere søde mænd, men jeg skal hverken have en amerikaner, en italiener eller en franskmand. Jeg skal have noget hjemmefra.

En nabo med netdating-erfaring

Den rette mand må altså gerne bo i Danmark, og Lonnie er stadig fortrøstningsfuld. 

For en af Lonnies naboer har allerede tilbudt at hjælpe hende videre i jagten på den eneste ene. 

– Han har selv fundet en kæreste på noget netdating, og det vil han hjælpe mig med, når jeg kommer hjem.

Når det kommer til drømmemanden, er Lonnie ikke ude i noget urealistisk, og hun har nogle simple krav til den rette mand:  

– Han må godt have lidt højde, jeg er selv 167 cm høj. Han må godt være lidt højere end mig. Så skal han have en god bagdel. Om de er mørkhåret eller lyshåret, er jeg ligeglad med. Alderen plus minus et par år eller fire er også okay.

Og vigtigst af alt: 

– Det skal være en, der er sød og vil pusse nusse om mig, som jeg vil pusse nusse om ham. En, der kan lide tosomheden og som kan lide at opleve ting. 

Fra au-pair i London til søgen efter kærlighed i Danmark 

68-årige Lonnie fra Haslev har haft et begivenhedsrigt liv. Hun troede, hun kun skulle være au-pair i London i et halvt år. 

I stedet blev det til 11 år, to børn og et liv, der senere førte hende hjem til Danmark.

Her blev hun gift igen, men efter at have plejet sin syge mand frem til hans død i 2022, stod hun alene tilbage og måtte finde ud af, hvad der så skulle ske.

Og nu er hun på udgik efter den eneste ene igen.

Vi ønsker hende held og lykke i jagten på kærligheden. Hjælp os gerne med at sende hende en venlig hilsen i kommentarfeltet på Facebook.

LÆS MERE:

 

Læs mere om...