
Ida havde et uheld med en plæneklipper, inden hun tjekkede ind på ‘Hotel Romantik’, og derfor måtte hun på hospitalet undervejs i optagelserne.
Det var en blandet fornøjelse for den 72-årige Ida at medvirke i Hotel Romantik, der lige nu løber over skærmen. For på forhånd havde hun nemlig haft lidt af et uheld.
Ida var ved at slå græs i sit hjem i Give, så græsset var ordnet, inden hun tog afsted. Men hun kørte fast med sin John Deere-plæneklipper, som hun derefter måtte løfte på.
Det skulle hun aldrig have gjort, for hun fik et knæk i ryggen og kunne ikke komme op. Derefter måtte hendes søn komme og hjælpe hende.
– Først troede jeg bare, jeg skulle tage et par panodiler, men det blev kun værre, og jeg kunne slet ikke bevæge mig. Jeg troede måske, det kunne være en torntap, og paramedicineren på ‘Hotel Romantik’ rådede mig til at få det undersøgt på hospitalet, siger Ida til Newsner Danmark.
Smerterne varede ved
Her blev det konstateret, at Ida havde et kraftigt vrid i ryggen. Faktisk havde Inger fra ‘Hotel Romantik’ stillet diagnosen på forhånd, da hun havde arbejdet med rygpatienter.
Det ville desværre også tage en rum tid, før smerterne fortog sig. Der gik da også tre måneder, før Ida igen var sit gamle jeg.
– Jeg har aldrig haft så ondt i min ryg. Jeg har da før haft ondt i ryggen, men jeg kunne ikke vide, det kunne være så slemt. Jeg havde fået nogle piller, dog ikke morfin. De virkede også, men jeg var meget træt, erkender Ida.
Ida havde smerter
Da hun gik på apoteket i Danmark og ville have flere piller mod sin ryg, fik hun at vide, de slet ikke blev forhandlet i Danmark og kun blev brugt til dyr.
Derfra fik hun noget Ibumetin og Panodil at klare sig på. Efterfølgende var det direkte hende på arbejdet i plejen, men i dag har Ida det heldigvis godt igen.
– Da jeg var dernede i Schweiz tænkte jeg bare på at komme hjem. Jeg kunne lige finde en måde at ligge i sengen på lidt eleveret, hvor jeg kunne holde det ud, men det var skrækkeligt, siger Ida ærligt.
På ‘Hotel Romantik’ var det især Femia og JR, som hun nød at være sammen med, for de havde det rigtigt hyggeligt, men ud over det havde hun det for dårligt til rigtigt at være social.
Vi håber, at Ida passer på sig selv fremover – og at vi får hende mere at se i ‘Hotel Romantik’!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!
LÆS MERE: