Inger Støjberg raser efter anklager: “Under ingen omstændighed”

En fyret politiker trækker opsigtsvækkende paralleller til en fortid i Sovjet, og det får nu partiformand Inger Støjberg til at give et kontant modsvar.

Det kan være en svær balancegang at navigere i, når man skal repræsentere både sine vælgere og sin partiledelse.

Ofte handler det om lokale sager, som kan have stor betydning for de borgere, man er valgt til at tjene.

Den form for dilemmaer kan føre til store uenigheder og i sidste ende få alvorlige konsekvenser for de involverede.

Netop sådan en situation har udspillet sig hos Danmarksdemokraterne, hvor byrådsmedlem Lars Westergaard fra Thisted Kommune for nylig blev smidt ud.

Det skulle ses i lyset af, at han som byrådsmedlem i Thisted Kommune valgte at stemme for et solcelleprojekt på 40 hektar.

Eksklusionen fik ham til at karakterisere partiet som topstyret, og han drog endda paralleller til Sovjet-æraen – en sammenligning, partiets formand Inger Støjberg blankt afviser.

Tæt dialog

“Under ingen omstændigheder. Faktisk tværtimod. Jeg tror ikke, de på den måde var kendt for at tale indgående om tingene inden” siger Inger Støjberg til DR.

Partiformanden understreger samtidig, at Westergaard havde haft en snak med partiets øverste ledelse før sin stemmeafgivning.

Her havde man gjort det helt klart for ham, at det var essentielt at stemme imod solcelleprojektet.

Støjberg mener derfor også bestemt, at Westergaard handlede stik imod de retningslinjer, som han var blevet informeret om på forhånd.

Forskellige sager

Situationen bliver mere indviklet, fordi fire andre byrådsmedlemmer fra Danmarksdemokraterne i Viborg Kommune også stemte for et solcelleprojekt.

Medlemmerne fra Viborg blev dog ikke smidt ud af partiet.

Både Andreas Søndergaard, der er ansvarshavende chefredaktør på Viborg Stifts Folkeblad, og Westergaard selv har kaldt sagen for et udtryk for dobbeltmoral og kammerateri.

Støjberg afviser dog bestemt en sådan sammenligning, idet hun betragter de to situationer som værende helt forskellige i deres grundlag.

“I Viborg fik vores folk nedkæmpet og sagt stop til en stor del af solcellerne. Der var så en lille del, som var vedtaget, og for at komme med i konstitueringen var det prisen, så man kunne skrotte en masse andet,” siger hun.

 

Læs mere om...