‘Hotel Romantik’-Kirsten åbner op om stor sorg

78-årig Kirsten deltog i ’Hotel Romantik’ i håbet om at finde kærligheden, men hun endte med at forlade hotellet alene.

Optagelserne af ‘Hotel Romantik’ fandt sted i oktober, og tiden efter har både budt på gode og mindre gode stunder.

 Bare få måneder senere blev hun ramt af et stort tab.

– Jeg mistede Athos den 11. december. Atos kom ind i mit liv dengang jeg begyndte at efter min depression og selvmordsforsøg, der kom han ind i mit liv. Jeg så ham 6 timer efter, han blev født. Vi fulgte hinanden i 12 år, 8 måneder og to dage.

Athos var Kirstens hund, men han var mere end bare et kæledyr. Hun beskriver ham som sin firbenede soulmate:


– Han var virkelig min firbenede soulmate. Jeg har gået og pralet med, hvor klog han var, og at han forstod, hvad jeg sagde, siger hun til Newsner.

Privatfoto: På billedet ses Athos


Et ubrydeligt bånd

Kirsten fortæller, hvordan Athos kunne mærke hendes humør og var en afgørende støtte i en svær tid.


– Vi var meget tætte, og han kunne mærke, når jeg i starten stadig havde nedtur. Da jeg fik ham i hus, så var det som om, at det hele vendte for mig. Nu havde jeg lige pludselig en, jeg kunne tage ansvar for, og som kunne hjælpe mig med at gemme mine tanker lidt af vejen.

Deres liv var fyldt med oplevelser fra vinterbadning til lange gåture.


– Vi har badet sammen om vinteren og sommeren. Han kunne endda trække mig i vandet. Jeg har snakket med ham, når jeg havde brug for at snakke med nogle.

Sygdommen der tog ham

I november sidste år begyndte Athos at vise tegn på sygdom.

Kirsten fortæller, at Athos formentlig havde indtaget nikotinposer, hvilket muligvis skadede hans nyrer.


– Men så lige pludselig 10. december begyndte han at blive stille, han ville ikke spise og drikke. Og da han var gammel tænkte jeg ’Åh nej, der må ikke ske noget’.

Efter en scanning stod det klart, at nyrerne angiveligt var ved at stå af. Kirsten traf den svære beslutning at sige farvel.


– Han kiggede op på mig og fortalte mor det er okay. Så lovede jeg ham, da jeg sagde farvel, at jeg nok skal holde mig i form, så når vi mødes over regnbuen, så er jeg fit for fight.

Et løfte der holder hende i gang

Selv måneder efter hans død tænker Kirsten på Athos hver eneste dag.


– Jeg savner ham vildt meget, og jeg tænker på ham hver dag.

Og hun har holdt sit løfte til ham.


– I dag runder jeg 185 i træk, hvor jeg har gået over 16.000 skridt, hver dag – udover 5-8 timers styrektræning og dans.

Selvom hun aldrig får en Athos igen, er hun åben for at passe andre hunde og tage på en date igen. Men hendes date skal også være klar et aktivt liv og lange gåture.

Hvor rørende. Hjælp os gerne med at sende Kirsten en venlig hilsen i kommentarfeltet på Facebook.

LÆS MERE:

 

Læs mere om...