Lars fra ‘Hotel Romantik’ har fundet en kæreste, efter han deltog i programmet, og det er en kvinde, han mødte tilfældigt på Strandvejen.
Det er en ganske ny kærlighed, som Lars fra Hotel Romantik nu kan dele med offentligheden. Han har mødt en særlig kvinde i sommer.
Faktisk var det, da han tilfældigt var ude at lufte sin hund, at han mødte kvinden, der var ude at løbe, på Strandvejen. Hun henvender sig med et “Hej Lars”, hvorefter hun komplimenterer ham for at være en flot mand.
Lars fortæller, at han kan lide at se en kvindes øjne. Men hun havde solbriller på ved denne lejlighed. Det var først på deres efterfølgende date, at han kunne konstatere, at hun havde de smukkeste blå øjne.
– Jeg synes, det var friskt, at hun turde bare at spørge, om vi skulle drikke en kop kaffe. Det viser en kvinde med gåpåmod, og det behøver ikke altid være så traditionelt, siger Lars til Newsner Danmark.
Kæresten er travl
De er begge to meget talende mennesker, og de klikker generelt utroligt godt på mange måder. Faktisk er de slet ikke faldet over noget endnu, hvor de ikke klikker.
Men forholdet er endnu så nyt, at de slet ikke har talt om, hvorvidt de skal flytte sammen, og umiddelbart er de begge selvstændige mennesker, der godt kunne trives med et COLA-forhold.
– Lige nu ser vi hinanden, men hun er en travl dame med et stort job. Vi bor heldigvis ikke så langt fra hinanden og kan se hinanden et par timer. Næste måned bliver det ikke så slemt med travlheden, siger Lars.
Opmærksomhed er ikke nødvendig
Faktisk var den nye kæreste også villig til at tage med på den røde løber sammen med Lars tirsdag, men jobbet forhindrede hende desværre i det.
Samtidig fortæller Lars dog, at han efter programmet sluttede ikke har haft behov for at opsøge pressen, efter han forsøgte sig med at se, om han kunne finde kærligheden blandt de ti kvinder på ‘Hotel Romantik’.
De fleste ved, at han her hurtigt fik øjnene op for Lise-Lotte, som dog hurtigt fandt sammen med Frank på hotellet, for hun var en “en smuk og velklædt kvinde med et godt hjerte”, som Lars siger.
– Jeg nåede dog ikke at snakke så meget med hende dernede, for Frank holdt jo øje med hende, men senere kunne jeg mærke, at det ikke var os, siger Lars ærligt.
Vi ønsker Lars stort tillykke med kærligheden!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!
LÆS MERE:
- Lars sætter ord på hytteturen med Lonnie i ‘Hotel Romantik’
- Nu udtrykker Lars ærgrelse over ‘Hotel Romantik’