Mathilde Gøhler ramt af stor glæde: Glæder mig virkelig

Supermodellen venter sit tredje barn. Det er dog det første barn med Frederik Bagger, som hun også er blevet forlovet med.

Mathilde Gøhler bliver om kort tid beriget med en ny guldklump, da hun her bliver mor for tredje gang.

Barnets far er Frederik Bagger, og hun er dybt lykkelig over, at det netop er sammen med ham, at hun skal have et barn.

Det fortæller den danske supermodel åbent om i en ny episode af podcasten ‘To The Moon, Honey’, hvor hun blandt andet beskriver denne graviditet som sin mest afklarede og rolige.

Fuld tillid

“Jeg er så glad, og jeg har så meget tillid til Frederik. Jeg ved, hvordan han er som mand, og jeg ved, hvordan han er som far,” siger den 34-årige model, mens hun tydeligt bliver berørt.

Hun gør det i denne forbindelse også klart, at hun ser frem til at få netop Frederik Bagger som far til sit barn.

Ifølge Mathilde Gøhler har hendes kommende ægtemand været en stor støtte undervejs i hele forløbet.

“Der er så mange ting, der i virkeligheden er nye, selvom det er min tredje gang. Det er meget, meget smukt at få lov at opleve det på mine helt egne tilvalgte vilkår,” siger hun.

Sammenbragt familie

Parret har været kærester siden efteråret 2024, men forud for det havde de dog kendt hinanden i årevis, inden forholdet blev til mere end venskab.

Frederik Bagger har i forvejen to børn, da han har datteren Adda Elisabeth og sønnen Liam Vilhelm fra sit tidligere ægteskab med Julie Elisabeth Schulin.

I podcasten kommer Mathilde Gøhler også nærmere ind på, hvordan tilværelsen er i en sammenbragt familie.

I denne forbindelse fortæller hun om, at børnenes første møde fandt sted på en ferie, hvor Frederik Baggers børn var på besøg hos hende og hendes døtre.

Ifølge modellen er de fem børn faktisk kun endt med at blive mere glade for hinanden siden da, hvorfor de både leger og hygger sig, så snart de kommer hjem fra skole.