Mette Frederiksen reagerer på chokerende undersøgelse: Tager det meget alvorligt

En ny undersøgelse har været med til at  vække alvorlig bekymring hos statsminister Mette Frederiksen, som nu peger på en helt særlig opgave for regeringen.

Statsminister Mette Frederiksen har op til flere gange gjort børn til et centralt tema i sin politiske profil. Derfor bør det heller ikke overraske, at hun nu reagerer skarpt på de nye tal om danske skoleelevers faglige niveau.

Den seneste PISA-undersøgelse viser, at de 15-årige elever i de danske skolers resultater i læsning, matematiske færdigheder og naturfag er de svageste, der hidtil er blevet registreret i undersøgelsen.

Statsministeren har i kølvandet på frigivelsen af resultaterne givet udtryk for stor bekymring, hvilket hun også har gjort i et opslag på Instagram. Hun gør det her klart, at resultatet kræver politisk handling.

Kalder udviklingen alvorlig

Mette Frederiksen fremhæver i sit opslag på det sociale medie, at skolen har afgørende betydning for børns muligheder og udvikling.

“Der er ikke noget finere end at få børn til at lykkes,” lyder det fra hende ifølge B.T.

Hun skriver i samme ombæring, at udviklingen ikke skal ses som et mindre problem, men som en af regeringens vigtigste opgaver. Efter hendes vurdering er Danmark ganske enkelt kommet bagud trods mange års arbejde med folkeskolen.

“Og jeg tager det meget alvorligt, at det ikke længere er en selvfølge, at vores børn kommer ud af skolen klogere og dygtigere, end vi selv gjorde,” skriver hun i opslaget.

Tre ministre i træk

I tre regeringsperioder i træk har undervisningsministeren været socialdemokrat.

Pernille Rosenkrantz-Theil fik posten i 2019. Senere overtog Mattias Tesfaye, mens ansvaret nu ligger hos Magnus Heunicke, som derfor også får til opgave at håndtere de problemer, der bekymrer statsministeren.

Mette Frederiksen peger derfor kritisk på et område, hvor hendes eget parti gennem flere år har haft ministeransvaret.

I sit opslag efterlyser hun desuden hjælp fra dem, der møder skolen tæt på i hverdagen.

Forældre, lærere, skoleledere og elever bliver alle opfordret til at bidrage til arbejdet med at vende udviklingen og forbedre elevernes faglige niveau fremover.

 

Læs mere om...