
Anett dater lige nu på livet løs i DR-programmet ‘Hotel Romantik’, men hun er samtidig blevet lidt ked af at læse kritiske kommentarer om værtsparret.
Det gælder lige nu om at finde kærligheden for de 20 singler i Hotel Romantik. Også den 75-årige Anett, som vi har kunnet følge gennem fem udsendelser.
Hun har som så mange andre fulgt med i, hvad der bliver skrevet om programmet på de sociale medier. Og heriblandt noteret noget, som hun er lidt ked af.
For der falder ind imellem nogle negative kommentarer om værtsparret Sofie Linde og Joakim Ingversen. Det er Anett ikke glad for at læse.
Værtsparret var søde
Blandt andet bliver de kritiseret for, at de taler for meget ned til det ældre slæng, og desuden emmer de kritiske røster også lidt af, at man måske har haft en holdning til dem, der handler om noget, der er sket tidligere.
– Og det passer bare slet ikke, for de var meget dejlige og fantastisk søde. De tog sig af de ting, der var væsentlige, og gjorde det virkelig på en fin måde. Jeg synes ikke, det er så pænt, siger Anett til Newsner Danmark.
Men samtidig er hun overbevist om, at både Sofie Linde og Joakim Ingversen er profesionelle, så de nok skal tage kritikken helt fint.
Oplevelsen var fantastisk
Selv har man ikke set meget til Anett i udsendelsen indtil videre, men hun lægger slet ikke skjul på, at det har været noget helt specielt at medvirke.
– Det har været en fantastisk oplevelse og virkelig once in a lifetime. Det har været en god ting at være med og se noget helt andet end den firkant, man sidder i til hverdag, siger Anett.
Hun siger samtidig, at det har været et slags wakeupcall til hende selv at komme ud af den daglige trummerum og få nogle gode samtaler, så det har generelt været en god oplevelse.
Snakkene var gode
Anett fortæller, at der har været virkelig søde mennesker i produktionen, der har taget sig af dem, og at de alle har været meget profesionelle. Der var da også nogle mænd, som hun hyggede sig med.
Vi er helt enige med Anett – værtsparret gør det fantastisk i ‘Hotel Romantik’!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!