
I syvende afsnit af ‘Hotel Romantik’ lægger Femia ikke skjul på, at hun virkelig har fået øjnene op for JR, og nu sætter hun yderligere ord på deres forhold.
Det er for længst gået op for seerne, at kørelæreren Steen ikke havde en chance hos den smukke Femia på Hotel Romantik, selv om han har bejlet gevaldigt til hende i femte afsnit.
Derimod er det snarere bartenderen JR, der nu har fanget hendes interesse. De fik da også taget billeder sammen i dette næstsidste afsnit af ‘Hotel Romantik’.
Lige fra Femia pakkede JR’s kuffert ud i starten af programmet, virkede han spændende for hende, fortæller hun i dag. Det viser sig, at de har mange ting tilfælles.
JR og Femia svingede
Faktisk lægger Femia mærke til, at hun i et afsnittene siger, at JR kunne være kongen.
– Vi snakkede sammen, sad meget sammen og gik også ture sammen. Det var ikke kærlighed, men vi svingede godt sammen, og vi gik også til den fine middag sammen, hvor han kommer op og banker på min dør, fortæller Femia til Newsner Danmark.
Hun beskriver tiden med ham som en god og jævn periode med masser af grin. Hun har også bidt mærke i, at JR selv siger, hun var fornuftig at tale med, men samtidig fortalte hendes mavefornemmelse hende noget, som hun valgte at lytte til.
Femia er taknemlig
Femia fornemmede nemlig ikke, at JR var samme sted som hende, og derfor snakkede de heller ikke om at komme i hytten sammen.
– Alt var der imellem os, men det var bare det sidste, der manglede. Vi var buddies og kammerater, og jeg er taknemlig for at have lært ham at kende. Det var den største fornøjelse, siger Femia.
På den anden side var de godt i gang med at lære hinanden at kende, og hvis der nu bare lige havde været en dag mere, så havde hun måske også sagt noget mere om, hvordan hun følte.
– Men JR sendte klare signaler om kammeratskab. På hotellet handlede det hele jo om romantik, så bare ved at snakke om vejret, kunne man tro, der var noget. Men jeg synes, det hele bliver klippet lidt sammen til et romantisk drama, forklarer Femia.
Kammeratskab var godt
Hun forklarer samtidig, at det hele ikke var helt så dramatisk som på TV, men at hun og JR havde et godt kammeratskab, hvilket han også selv nævner.
Dermed var der heller ikke så meget romance over det, men de to grinede og snakkede meget sammen. I dag håber hun blot på, at han finder den kærlighed, han søger.
Vi håber så meget, at Femia finder kærligheden!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!
LÆS MERE:
- Nu sætter JR ord på kemien med Femia i ‘Hotel Romantik’
- Bente fra ‘Hotel Romantik’ sætter ord på sit datingliv