Nu sætter Femia ord på miseren med Steen

Femia blev taget gevaldigt på sengen, da Steen i afsnit fem af ‘Hotel Romantik’ vælger at bejle til hende foran hele gruppen.

Det var bestemt ikke med sin gode vilje, at Femia endte med at blive hovedperson i afsnit fem af Hotel Romantik, da Steen valgte at bejle kraftigt til hende foran hele gruppen.

Han forærede hende et særligt indkøbt flaske vin samt et smykke, han selv havde lavet, mens Femia grinede højt. Denne seance blev hans flirt Jeanne meget ked af at overvære.

Senere røg Femia og Steen på spadate sammen, hvor Femia ender med at sige til Steen, at hun faktisk ikke har noget ønske om, at de skal i hytten sammen.

– Det, jeg undrer mig over, er, at jeg ikke synes, det er i orden den måde, jeg bliver overrasket på. Der er både vært, kameramand og lydmand på mig, og man kan se, jeg griner hele vejen igennem som om, det er en romantisk komedie, siger Femia ærligt til Newsner Danmark.

Femia blev udstillet

Femia påpeger også, at hun flere gange kalder Steen for “fedterøv”, hvilket hun bestemt ikke forbinder med noget romantisk. Det var nok heller ikke den reaktion, han havde håbet på.

Femia siger også, at det Lars gjorde med Lise-Lotte, hvor han hiver hende til side og vil låne en halskæde er meget mere værdigt. De havde mere et moment, hvorimod hun blev stillet op og udstillet sammen med Steen.

– Efter vi er gået i seng og vågner op, bliver jeg sat sammen med Steen IGEN! Jeg synes ikke “fedterøv” er det mest romantiske, man ønsker at høre i en “romantisk moment”, siger Femia.

Steen blev afvist

Faktisk havde hun og Steen ikke snakket særligt meget sammen. I dag siger Femia, at selv om hun skulle vælge blandt tusind mænd, ville hun aldrig vælge Steen.

Allerede da de skulle dyste om spadaten, fandt Femia ud af, at Steen ville være en af dem, hun swipede væk på Tinder. Efterfølgende reagerer hun måske lidt sydlandsk ved at gøre ham det meget tydeligt, hun ikke er interesseret.

Hun bad ham slet og ret om at bruge energien et andet sted. Hun havde nemlig ikke havde nogen interesse i ham.

– Hvordan kunne han ikke se det? Jeg havde sagt tydeligt, jeg ikke ville i hytte med ham. Han sad heller hos mig ved morgenmaden. Der skulle åbenbart mere tydelighed til, siger Femia ærligt.

Ærlige ord fra Femia!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!

LÆS MERE:

 

Læs mere om...