Sød musik mellem Bente og Kjeld i ‘Hotel Romantik’

I andet afsnit af ‘Hotel Romantik’ stod det klart, at Bente og Kjeld for alvor havde fundet melodien og endte natten i sengen sammen.

Der var to lys på et bord, da Bente og Kjeld i andet afsnit fik endnu større lejlighed til at dyrke den god kemi imellem hinanden.

Her blev er indtaget en god middag, drukket et par glas, og de to ældre mennesker endte da også natten sammen på det schweiziske hotel.

Vel hjemme i Danmark kan de to i dag uddybe, hvad der skete imellem dem på alpehotellet, efter de forgæves har ledt efter kærligheden i Danmark.

– Jeg meldte mig til udsendelsen, fordi jeg ikke dur til dating på nettet. Dernede var der forskellige tiltag for at finde hinanden. Jeg ledte efter et par øjne som tændte noget hos mig, og dem fandt jeg hos Bente og vi var sammen lige siden, siger Kjeld til Newsner Danmark.

Kjeld er vidende

Han joker lidt med, at han med sine 77 år var den ældste mand. Men samtidig også den, der scorede først på alpehotellet.

Kjeld fokuserede selvfølgelig på fysik og kemi, og han snakkede med flere af pigerne i Schweiz. Desuden så han det som en stor fordel, at de ikke skulle hjem og passe hund som, når han var på date derhjemme.

De fleste enkefruer får sig en nemlig hund, når de bliver alene. Det kan nogle gange gå ind og blive en lidt forstyrrende bagkant, når man dater, uddyber han.

Diskussioner var gode

Bente fortæller samtidig, at der bare var noget ved Kjeld, hun godt kunne lide. Han er meget vidende om mange ting og samtidig en klog mand, fortæller hun.

– Vi havde gode diskussioner om livet, samfundet og sex, og så syntes jeg, han så godt ud af en mand i hans alder, selv om det er slet ikke det, jeg ser på først, siger Bente ærligt.

Bente forklarer det med, at gavepapiret kan se nok så godt ud, når det gælder en mand. Men at det ikke hjælper noget, hvis han er plumrådden indeni, som hun forklarer.

Kjeld er finurlig

Samtidig beskriver hun Kjeld som meget finurlig, og understreger at de havde samme humor. Det var fordelen ved at medvirke i ‘Hotel Romantik’, at man interagerer i andre sammenhænge og kan opleve dette, lyder forklaringen.

Bente tænkte dog ikke med det samme, at Kjeld bare skulle være manden for hende. Men det kom hen ad vejen, da de begyndte at tale sammen, lyder det fra hende.

Hvor er det bare skønt, at Bente og Kjeld fandt melodien. Vi ønsker dem al mulig held og lykke med kærligheden i ‘Hotel Romantik’!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!

LÆS MERE:

 

Læs mere om...