Den kendte DR-deltager og hans partner har på kun et par måneder fundet en køber til deres villa.
Tobias Hamann og Patricia Thyberg er klar til at lukke ned for et kapitel, da de inden længe skal flytte fra deres villa i Rungsted, som de købte tilbage i 2024.
Boligen er nemlig blevet solgt efter at have været på markedet siden juli. Det fremgår af salgsopstillingen hos EjendomsmæglerKompagniet.
Ejendomsmægleren har samtidig bekræftet handlen over for Ekstra Bladet, men den endelige salgspris er endnu ikke offentliggjort.
Udbudt for 12,5 millioner
Villaen blev sat på markedet med en pris på 12,5 millioner kroner, hvorfor parret potentielt har tjent en stor sum penge på salget.
Prisforskellen er nemlig på hele 4,4 millioner kroner sammenlignet med parrets egen købspris på 8,1 millioner.
“Salget gik som planlagt ud fra den strategi, vi havde med stor interesse for huset,” lyder det fra mægleren.
I og med, at handlen endnu ikke er blevet tinglyst, er den faktiske salgspris heller ikke offentligt kendt.
Tegnet af Bo & Wohlert
Villaen i Rungsted er tegnet af Bo & Wohlert, som i salgsmaterialet omtales som Louisiana-arkitekterne.
Her blev blandt andet placeringen i Rungsted og nærheden til vandet fremhævet som særlige kvaliteter ved ejendommen.
“På en af Rungsteds mest eftertragtede beliggenheder, på anden række til vandet og med adgang til fælles privat badebro, udbydes snart denne helt særlige prisvindende bolig. Boligen byder på 119 m² smukt renoveret bolig samt 41 m² nyrenoveret kælder med bryggers og badeværelse, hvor arkitektur, lys og materialevalg går op i en højere enhed,” lød det i beskrivelsen af boligen.
Huset har et samlet boligareal på 119 kvadratmeter samt en kælder på 41 kvadratmeter.
Kælderen beskrives som nyrenoveret og indeholder blandt andet bryggers og et badeværelse.