Tom Hardy chokerer alle: Foretager opsigtsvækkende karriereskift

Bag masken gemte der sig tilsyneladende en verdensstjerne, som få havde forestillet sig i denne uventede rolle.

Fredag udsendte en mand med tildækket ansigt som følge af en maske et helt nyt album, og straks gik gætterierne i gang.

For hvem var det, der gemte sig bag masken? Svaret på dette har overrasket mange.

Manden bag masken er nemlig ingen ringere end den 48-årige filmstjerne Tom Hardy, der har foretaget lidt af et karriereskift.

Det fortæller den britiske avis The Sun.

Skjult bag alias

Tom Hardy har da heller ikke sendt albummet på gaden i eget navn, da han i stedet gemmer sig bag kunstnernavnet ‘Frankie Pulitzer’.

I musikvideoen til en sang ved navn ‘Mad Technology’ kan man se ham rappe og danse rundt med maskeret ansigt.

Til denne lejlighed har han fået selskab af rapikonerne Method Man og Inspectah Deck fra det legendariske Wu Tang Clan.

Nummeret stammer fra pladen ‘Czarface Meets Frankie Pulitzer’.

Helt fremmed for genren er han dog ikke, da han tidligere har optrådt på en række numre med Czarface.

Fans i vildrede

Retningsskiftet er tydeligvis kommet som noget af en overraskelse for mange af dem, der følger ‘Venom’-stjernen.

Ifølge den britiske avis gik der ikke lang tid, før reaktionerne gik amok på de sociale medier.

“At Tom Hardy skulle rappe, stod ikke på mit bingokort,” er der blandt andet en bruger, der har skrevet på X.

En anden har derimod bare givet udtryk for en form for vantro over meldingen.

“Tom Hardy? Skuespilleren? Skal han rappe?,” lyder det.

 

Læs mere om...