En intern utilfredshed lader til at brede sig i Socialdemokratiet, og det skaber røre omkring statsministeren.
Statsministeren har haft solid kontrol over Socialdemokratiet og var vant til at forene medlemmerne bag sine valg.
Det er derfor bemærkelsesværdigt, når der pludselig opstår intern splid.
Lige nu lader utilfredsheden til at brede sig blandt partimedlemmerne, og adskillige socialdemokrater finder det svært at begribe statsministerens retning efter den seneste ministeromrokering.
Når Socialdemokratiets folketingsgruppe samles for første gang efter ændringerne, forventes snakken derfor at omfatte mere end blot nye ministerposter og ansvarsområder.
En dybere utilfredshed simrer under overfladen, og den strækker sig ifølge mange vurderinger langt ud over de specifikke udskiftninger af personer.
Det skriver TV 2.
Mere end udskiftning
Ifølge TV 2’s politiske analytiker Camilla Stampe handler uroen ikke alene om beslutningen om at gøre Peter Hummelgaard til ny finansminister, mens Nicolai Wammen er rykket til Udenrigsministeriet.
Hun fremhæver, at utilfredsheden også stammer fra den generelle fordeling af indflydelse og ministerposter inden for partiet.
“Mette Frederiksens beslutning har skabt vrede og frustrationer, og der er rigtig mange i den socialdemokratiske gruppe, der har svært ved at forstå hendes beslutning,” siger Camilla Stampe til mediet.
Nogle føler sig forbigået
I det skjulte har de såkaldte kaffeklubber fortsat stor betydning i Socialdemokratiet.
Kaffeklubberne udgør uofficielle sammenslutninger i partiet, hvor medlemmerne bakker hinanden op og kæmper for fælles sag.
Camilla Stampe fortæller, at flere fraktioner nu føler sig forbigået i forbindelse med ministerrokaden.
Det har medført forundring og ærgrelse blandt adskillige folketingsmedlemmer, som havde forudset en anderledes tildeling af poster.
Især gruppen omkring Mette Frederiksen og Peter Hummelgaard fremhæves som et centralt emne i drøftelserne.
Uro på kritisk tid
Den interne utilfredshed opstår på et tidspunkt, hvor regeringen står over for en række betydelige politiske udfordringer, og hvor partifællesskabet er yderst vigtigt.
Hvor dyb frustrationen i virkeligheden er, vil først blive tydeligt, når folketingsgruppen samles. Dog står én ting allerede fast.
Samtalen drejer sig ikke længere udelukkende om, hvem der fik posten som finansminister.
Den handler i stigende grad om magtfordeling, indflydelse og ligevægten mellem de forskellige retninger inden for Socialdemokratiet.
