TV 2-kendis chokerer med afsløring: Har været udsat for stalking

Den kendte TV 2-deltager har afsløret, at hun har været udsat for stalking.

Tabita Gyrup Munk var i foråret med i TV 2-programmet ‘Kærlighed hvor kragerne vender’ i håbet om at finde en partner – noget hun dog desværre ikke lykkedes med.

Men siden har hun stået over for en langt mere alvorlig udfordring: En mand forfølger og chikanerer hende.

Stalkes af mand

På det sociale medie Instagram har hun delt et opslag, som hun selv karakteriserer som ‘ultra sårbart’. I dette opslag skriver hun indledningsvist, at hun befinder sig i en meget svær periode.

Manden, hun beskriver som sin stalker, mødte hun under en sommerfest for et år siden. Han har siden bombarderet hende med henvendelser, tilsyneladende uden at lade sig standse af, at hun ikke ønsker kontakt.

“Han har sendt mange underlige beskeder, og også nævnt min søn + sendt en julegave til både ham og mig – og sendt et langt brev her i starten af ugen,” skriver hun ifølge Ekstra Bladet.

Herudover har han også sørget for at få leveret blomster til hende ad to omgange og endda opsøgt hende fysisk på hjemadressen ved flere anledninger.

“Og så eskalerede det ellers til sommerfesten i år, med meget grænseoverskridende adfærd,” skriver Tabita Gyrup Munk.

Politiet er inddraget

Sagen er nu i politiets hænder, og hun har desuden ansøgt retten om et tilhold.

I opslaget giver Tabita Gyrup Munk udtryk for vedvarende træthed og koncentrationsbesvær og beskriver generelt hele situationen som surrealistisk.

I programmet var hun en af finalisterne i konkurrencen om deltageren Brians opmærksomhed, men det var i sidste ende en anden kvinde, der endte med at vinde hans gunst.