TV 2-kendissen er blevet single igen, men faktisk, så trives hun med tilværelsen uden en fast kæreste.
Den 23-årige Bianca Eisenhart er ikke længere i et forhold, men tilsyneladende har hun det helt fint med det.
Det oplyser deltageren fra ‘Landmand søger kærlighed’ til HER&NU.
Parret var kærester i omkring et halvt år, inden de gik fra hinanden i august 2025.
Ifølge Bianca var det først og fremmest afstanden, der satte punktum for forholdet. Selv bor hun i Sydvestjylland, mens den nu tidligere kæreste havde hjemme på Fyn.
Afstanden blev for stor
De mange kilometer imellem dem medførte, at det var for svært for dem at få forholdet til at fungere.
“Distancen ødelagde det for os desværre. Det kunne man sagtens mærke, når man kun så hinanden sjældent, og vi begge nok havde et andet behov,” siger hun til mediet.
Nu sætter hun dog pris på friheden ved at være alene, og derfor leder hun heller ikke efter en ny kæreste for tiden.
Rekordstort antal bejlere
Bianca fik sit gennembrud på de danske tv-skærme, da hun i 2024 var med i ‘Landmand søger kærlighed’
Her valgte hun at tage Sebastian Jørgensen med på en romantisk weekend, men under middagen skiftede stemningen dog, og forbindelsen mellem dem endte ganske kort tid efter.
Selv om ingen af bejlerne i programmet vandt hendes hjerte, var der bestemt ikke mangel på interesse. Hun modtog nemlig i alt 144 breve fra håbefulde mænd og satte dermed rekord i formatet.
“Jeg bliver rørt, fordi det er et fysisk bevis på, at jeg er fandeme god nok, og der er nogen, der gerne vil være sammen med mig. Sådan helt oprigtigt,” sagde hun dengang om de mange breve.