TV 2-kendis tiltalt i alvorlig sag: Nu tager sagen ny drejning

Den kvindelige TV 2-kendis er tiltalt i en meget alvorlig sag, som nu har taget en uventet drejning.

En kvindelig TV 2-kendis skulle fredag morgen være mødt op i Retten i Herning, men det gjorde hun bare ikke.

Hun var indkaldt til at indfinde sig i en retssal, da hun er tiltalt i en alvorlig sag om både hæleri og hvidvask.

Retsmødet endte dog med at blive aflyst, skriver SE og HØR, og over for Ekstra Bladet bekræfter retten oplysningen.

“Det er korrekt, at retsmødet er blevet aflyst. Det er ikke lykkedes at forkynde hende sagen og anklageskriftet, og derfor kan vi ikke gennemføre retsmødet. Sagen er lagt til ny berammelse,” lyder det fra retten.

Retsmødet blev derfor aflyst, fordi hverken retten eller hendes forsvarer har haft held med at få fat i kvinden, og man ved derfor ikke, om hun overhovedet kender til retsmødet.

Dømt i september

Det er dog ikke hendes første møde med den danske retsstat, for sidst i september fik hun en dom i en sag af samme art – også dengang uden selv at være til stede. Kort efter kom det også frem, at hun igen er tiltalt i en ny sag.

Af det anklageskrift, som Ekstra Bladet har set, fremgår det, at anklagemyndigheden kræver hende idømt en fængselsstraf for blandt andet hæleri, hvidvask, bedrageri, tyveri og databedrageri.

Ifølge anklagen modtog hun i september 2024 blandt andet en sum på 16.000 kroner, som hun vidste eller burde formode var udbytte af kriminalitet. På samme dag sendte hun 13.750 kroner videre, så pengenes oprindelse på den måde blev sløret.

Falsk brev

Hun er også tiltalt for forhold for at have begået tyveri i gårdbutikker omkring Herning. I marts 2025 skal hun have taget en buket og en kirkegårdsgran til 575 kroner.

I april 2024 skal hun desuden have solgt en nipsting på Facebook Marketplace for 400 kroner uden hverken at kunne eller ville levere den.

Endelig er hun også blevet tiltalt for dokumentfalsk. I januar 2026 skal hun nemlig have forsynet retten med et forfalsket brev om, at hun var blev indlagt på Aarhus Universitetshospital, så hun fremstod lovligt forhindret i at møde op til et retsmøde.

 

Læs mere om...