‘Vild med dans’-seerne raser: “Hvordan endte de i omdans?”

I fredags var det Sisal og Eugen, der røg ud af ‘Vild med dans’, og mange seere er bestemt ikke enige i den beslutning.

Fredag blev det endestationen for ‘Melodi Grand Prix’-stjernen Sissal og hendes dansepartner Eugen Miu i Vild med dans efter omdans mod Julie Rudbæk og Morten Kjeldgaard.

Efterfølgende lagde Sissal ikke skjul på, at hun bestemt ikke var begejstret for de tre dommeres ageren i forhold til, at det blev hende, der stod for skud.

Hun fremhæver blandt andet, at Sonny Fredie Pedersen gav dem syv point, mens et andet par fik højere teknik, selv om deres teknik var bedre.

– Vi er pisseærgerlige, og det er pisseunfair. Jeg er faktisk virkelig irriteret på dommerne. Det er ikke noget personligt, men det er deres skyld, at vi røg ud i dag. De gav os for lave point, lød svadaen til Ekstra Bladet.

“Omdans var urimelig”

Det virker til, at mange seere er enige i, at ikke alt gik helt, som de havde håbet, når man læser Newsner Danmarks kommentarspor på Facebook:

“Nej, det var absolut ikke de rigtige, der kom ud. At Michael og Julie ender i omdans er helt urimeligt.”

“At Julie og Morten kom i omdans fatter jeg ikke. Det var godt, det var dem, der kom videre.”

“Dommerne er tandløse”

“Langt ude, at det bedste par er i omdans. Det handler ikke om, hvem der danser bedst, men alene et spørgsmål om, hvem man bedst kan lide. Øv.”

“Jeg synes, det er ærgerligt, at publikum ikke går efter de bedste dansere. Morten og Julie skulle aldrig ha’ været i omdans. Og så synes jeg, at dommerne er lidt “tandløse”. Savnede Jens Werner og Britt Bendixen, som gav ordentlig kritik.”

“Jeg tænker, hvordan kan Gustav komme videre. Han er ikke nogen danser.”

Delte meninger om Gustav

“Jeg synes, at det var Gustav, der skulle være stemt ud denne gang.”

“Jeg er super glad for, at både Jesper og Gustav gik videre. De er super dygtige og har nogle dejlige dansepartnere.”

Men derfra er meningerne også mere delte:

“Det var de rigtige, der kom i omdans, desværre.”

“Godt Gustav gik videre”

“Det rette par, der røg ud. Godt Gustav gik videre.”

“Syntes det var det forkerte par, der røg ud.”

“Det var de rigtige, der røg ud.”

“Det var de rigtige, der røg ud, og Gustav og Karina skal selvfølgelig danse videre. De gør det rigtigt godt.”

“Morten og Julie skulle aldrig have været i omdans. De er blandt de dygtigste.”

Ærlige ord fra seerne om ‘Vild med dans’!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!

LÆS MERE:

 

Læs mere om...