
Dronning Margrethe blev i går indlagt på Rigshospitalet med en forkølelse, og nu kommenterer hendes nære veninde Bente Scavenius på situationen.
Det var en trist nyhed, der i går kom fra hoffet, for her stod det klart, at den 85-årige dronning Margrethe var så hårdt ramt af en forkølelse, at hun måtte melde afbud til fejringen af Sankt Lukas Stiftelsens 125-års jubilæum.
Dronningen opholdt sig på Fredensborg Slot og deltog i søndags i flere arrangementer i forbindelse med fejringen af 80-året for Danmarks befrielse.
Det foregik blandt andet i Mindelunden i Hellerup, hvor regnen silede ned, og det ka måske være det, der endte med at blive årsag til dronningens afbud.
Dronning Margrethe blev indlagt
Men desværre kom der senere på dagen en endnu mere trist nyhed, for her meddelte hoffet, at Hendes Majestæt var indlagt til observation på Rigshospitalet i samme forbindelse.
“Som følge af den forkølelse H.M. Dronning Margrethe har pådraget sig, er det besluttet, at Dronningen for en sikkerheds skyld indlægges til observation på Rigshospitalet”, lød det i meddelsen.
Siden har hendes tætte veninde Bente Scavenius kommenteret på situationen overfor B.T., hvor hun siger, at hun godt var klar over, at veninden var forkølet.
– Jeg var til noget tirsdag, og der meldte hun fra på grund af forkølelse, men andet ved jeg ikke. Jeg håber da, at hun bliver rask hurtigst muligt, siger hun til avisen.
Veninden har ingen mening
Bente Scavenius havde dog ikke hørt om indlæggelsen på forhånd men sagde desuden i interviewet, at “en forkølelse rammer os alle engang imellem”.
Dronningens veninde er lige nu på ferie i Venedig og forklarer desuden til B.T., at hun ikke umiddelbart har nogen mening om venindens indlæggelse, da hun ikke ved mere end, at det er en simpel forkølelse.
Der er ingen nærmere oplysninger om dronning Margrethes tilstand, men kongehuskommentatoren Jakob Steen Olsen er meldingen “er et kraftigt signal fra kongehuset” om, at danskerne ikke må bekymre sig for meget om den aldrende majestæt.
Dronningen får god pleje
Han tager snarere indlæggelsen som et signal om, at man ikke tager nogen chancer, når det gælder selveste Hendes Majestæt.
– Man kommer ikke uden om, at dronning Margrethe er en ældre dame, så man kan kun formode, at netop fordi hun er dronning Margrethe, så bliver der passet ekstra godt på hende, siger han til B.T.
Han formoder desuden, at dronningen har fået en pæn enestue på Rigshospitalet med en eller flere sikkerhedsvagter til at beskytte sig.
Vi håber på det bedste for dronning Margrethe!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!