Efter hård kritik har hertuginde Meghans Netflix-serie nu sikret sig en Emmy-nominering.
Netflix lancerede i marts sidste år livsstilsserien ‘With Love, Meghan’, hvor hertuginde Meghan Markle optræder som programmets hovedperson.
Flere anmeldere var hårde ved serien i deres vurderinger efter premieren. Anmeldere brugte blandt andet ordene ‘tonedøvt og decideret kedeligt’ om programmet.
Seertallene placerede heller ikke ligefrem programmet blandt de mest populære titler hos streamingtjenesten i perioden.
Trods kritikken og de lave seertal har produktionen nu alligevel sikret sig en Emmy-nominering. Det er Meghan selv, der offentliggjorde nyheden med et opslag på Instagram.
Takker holdet bag serien
‘With Love, Meghan’ er udvalgt som kandidat ved Emmy-uddelingen i kategorien ‘Outstanding Lifestyle Series’. I opslaget fremhævede hertuginden de medarbejdere, der gennem tiden har bidraget til arbejdet med Netflix-programmet.
“Stort tillykke til den fantastiske besætning, producere og team, der arbejdede på ‘With Love, Meghan’ på Netflix,” skrev hun.
Nomineringen står derfor i kontrast til oplysningerne om de beskedne seertal for seriens første sæson på streamingtjenesten.
Aftale til 100 millioner dollar
Efter seriens første sæson meddelte Netflix, at livsstilsprogrammet ville vende tilbage med endnu en sæson.
Kritikerne havde været hårde, og seertallene var lave, men streamingtjenesten holdt på det tidspunkt fast i serien. I marts blev det dog oplyst, at Netflix havde besluttet at afslutte samarbejdet med hertuginden.
Meghan og prins Harry indgik i 2020 en aftale med Netflix til en værdi af 100 millioner dollar, hvilket svarer til cirka 650 millioner kroner.
Parret har siden lavet flere produktioner for tjenesten. Især serien ‘Harry & Meghan’ blev en af de største seersucceser i Netflix’ historie.