
Prins Joachim gør lige nu karriere i USA. Det er rigtigt givtigt for Danmark, at der lige nu sidder en kongelig på hans pind i forhold til den politiske situation, mener hofekspert.
Det er efterhånden næsten to år siden, at prins Joachim og hans familie valgte at sætte kurs mod USA efter nogle år at have opholdt sig i Paris.
Siden da har den politiske situation udviklet sig voldsomt. Der blæser kolde vinde fra Trump-administrationen i USA – også over Danmark.
Prins Joachim er ansat som forsvarsindustriattaché ved Danmarks Ambassade i Washington. Her kan han gøre meget gavn, mener hofekspert Trine Larsen.
– Han kunne ikke være på et bedre sted. Han er den største diplomat, og det at være kongelig åbner uden tvivl døre i Trump-administrationen også, når det er en med prins Joachims viden, siger Trine Larsen til Newsner Danmark.
Prins Joachim er kompetent
Hun understreger, at man næppe kan finde et lignende kandidat med prins Joachims store viden. Han kan trække på sin erfaring fra arbejdet med Forsvaret i Danmark, hvor han var særlig rådgiver for Forsvarschefen.
Der er måske ikke så mange, der er klar over, at prins Joachim ved noget om tingene og er den fødte diplomat. Desuden har han en vild militær uddannelse for eliten i ryggen.
– Jeg håber, han får lov at beskæftige sig med alt det, der interesserer ham men også, at man kommer til at se mere til dem herhjemme. Vi kan sagtens bruge en som prins Joachim måske til at lave noget af det, han gjorde, før han tog afsted, siger Trine Larsen ærligt.
Kongeparret kan hjælpes
Hofeksperten mener også, at der er endnu mere brug for ham end nogensinde. Prins Joachim kunne virkelig give valuta for apanagen, hvis parret havde lyst til at komme tilbage.
Nu har både prins Joachim og prinsesse Marie opholdt sig så meget i udlandet efterhånden. Det kan måske være svært at komme tilbage.
– Og så kan man spørge sig selv: Hvad skal de komme tilbage til? Som jeg ser det, kan de sagtens afhjælpe kongeparret på mange måder, men det får man dem ikke til at sige noget om, understreger Trine Larsen.
De kongelige viser nemlig ikke følelser og taler ikke om alt . De følger kong Frederiks motto “Forbundne, forpligtet, for Kongeriget Danmark”, understreger Trine Larsen.
Vi synes bare, at prins Joachim gør det så godt – vi er sikre på, han gør en stor forskel i USA!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!
LÆS OGSÅ:
- Nu reagerer seerne på prins Joachims dokumentar
- Det tænker hofeksperten om prins Joachims dokumentar