Nye kørekortregler er på vej: De gælder alle, der har kørekort kategori B

For mange danskere er kørekortet en vigtig del af hverdagen.

Det gælder både unge, der glæder sig til friheden, og voksne, der har brug for bilen til arbejde.

Men bilen fylder også meget mere end det, når snakken falder på alt fra ferie sydpå til en tur  over grænsen for at handle.

Derfor vækker ændringer på området ofte stor interesse, og nu har nye kørekortregler fra EU netop set dagens lys. 

Det skriver mediet Automedia.Investor

Gælder fra 2029

EU arbejder på nye regler for kørekort, som efter planen skal gælde fra november 2029.

Ifølge det oprindelige oplæg skal reformen samle og modernisere kravene til både undervisning, prøver, helbredstjek og udstedelse af kørekort.

Reglerne vil få betydning i hele EU, også for danske bilister og folk der skal erhverve kørekort i fremtiden. 

For almindelige kørekort til blandt andet bil og motorcykel kan landene få mulighed for at erstatte lægebesøg med en formular, hvor ansøgeren selv oplyser om sit helbred.

Hvis svarene giver anledning til bekymring, kan der stadig kræves en egentlig undersøgelse.

For lastbil og bus lægges der op til, at de fulde helbredstjek fortsætter ved både udstedelse og fornyelse.

Nye krav

Undervisningen skal også følge med udviklingen på vejene.

Kommende bilister skal blandt andet lære mere om førerassistenter og delvist automatiserede systemer.

Det handler om, hvad systemerne kan, hvor grænserne går, og hvornår føreren selv skal gribe ind.

Derudover vil EU have mere fokus på el-løbehjul og andre små transportmidler, som fylder mere i trafikken.

Kursister skal også lære at stige sikkert ud af bilen, så døren ikke åbnes ud foran cyklister eller andre trafikanter.

Brug af telefoner og elektroniske enheder under kørsel får også større opmærksomhed i undervisningen.

En anden ændring handler om kategori B.

Efter to år med kørekort kan bilister få lov til at køre visse nuludledningskøretøjer med en tilladt totalvægt på op til 4,25 ton uden ny prøve.

Målet er at gøre det lettere at bruge tungere elbiler og varebiler med større batterier.

 

Læs mere om...