“Tallene er voldsomme.”
Det er en grundlæggende forventning, at forretninger drives ærligt, når man handler eller hyrer professionel hjælp.
Dagligt strømmer et utal af fakturaer gennem det danske samfund, men desværre foregår der indimellem aktiviteter, som ikke er lovlige.
En stor indsats er nu sat i gang for at bekæmpe disse uregelmæssigheder i erhvervslivet.
Myndighederne har nemlig sat fokus på et problem, der vokser sig stadig større.
Det skriver Transportmagasinet.
Fokus på milliardbedrag
Skattestyrelsen er i øjeblikket i gang med at afdække et omfattende svindelnetværk, som opererer med opdigtede fakturaer.
Arbejdet er rettet mod 270 mistænkte fakturafabrikker, hvis eneste formål er at udstede ugyldige regninger.
Sagens omfang er betydeligt, da de mistænkte firmaer tilsammen har udstedt fakturaer for hele 5,9 milliarder kroner. Bedrageriet stopper dog ikke kun hos dem, der producerer de ulovlige papirer.
Erhvervsmediet Finans beretter, at Skattestyrelsen også undersøger 6.484 kunder, som sandsynligvis har benyttet sig af de ulovlige ydelser.
“Tallene er voldsomme,” udtaler Frederik Krogsøe, som til daglig arbejder som seniorchefkonsulent hos DI.
Ifølge Skattestyrelsen anvendes de fiktive fakturaer systematisk til at dække over arbejde eller ydelser, som i virkeligheden aldrig er blevet udført.
Betalingen sendes derefter retur i kontanter mod et gebyr, og beløbet kan så bruges til sort løn. Som om det ikke var nok, kan bagmændene også hvidvaske penge fra blandt andet organiseret kriminalitet.
Særlige brancher ramt
Udfordringen samler sig især inden for specifikke dele af erhvervslivet.
Fagbladet 3F oplyser, at metoden især er udbredt i byggebranchen, inden for rengøring og blandt mange vognmænd.
Arbejdet med at opklare de 270 sager fortsætter ufortrødent hos myndighederne.
Skattefolkene har dog allerede en ret klar idé om, hvor alvorlig situationen faktisk er derude.
Erfaringer viser, at staten finder graverende fejl i ni ud af 10 kontrollerede sager på netop det område.
