Tryg udsender advarsel til samtlige medlemmer

Tryg advarer nu sine mange medlemmer.

Hver eneste dag lander der et utal af meddelelser i vores digitale indbakker.

Vi modtager et hav af e-mails og sms’er, men indimellem lander der også noget i de mere formelle postkasser, herunder e-Boks og Mit.dk.

Mange af os bladrer hurtigt igennem strømmen af information og vurderer, om der skal reageres på noget af det.

Af og til dukker der en besked op, som lover en udbetaling – men her skal man passe godt på.

Svindel i indbakken

På det sensete har flere danskere modtaget en besked, som ser ud til at komme fra forsikringsselskabet Tryg.

Her oplyses det, at modtageren har en medlemsbonus til gode, og hvem kunne ikke tænke sig en uventet udbetaling?

Desværre er der tale om svindel.

Den tilsyneladende venlige og professionelle tone i beskeden dækker over, at kriminelle er ude efter modtagerens oplysninger.

Tryg, der er blevet bekendt med det cirkulerende svindelnummer, har nu set sig nødsaget til at udsende en advarsel. Det sker via platformen ‘Mit digitale selvforsvar’.

“Vi er blevet opmærksomme på, at der er falske e-mails i omløb, der udgiver sig for at være sendt fra Tryg. E-mailen handler om, at modtageren har en medlemsbonus til gode hos os, men en bekræftelse er nødvendig,” skriver Tryg.

Trygs klare råd

Forsikringsgiganten påpeger, at modtagere af beskeden bør slette den omgående:

“Har du modtaget en sådan e-mail, skal vi bede dig om at slette eller ignorere e-mailen. Du skal under ingen omstændigheder klikke på nogen links eller indtaste kort- eller kontooplysninger.”

Hvis du har venner eller familie, der er kunder hos Tryg, og som potentielt kunne blive ofre for svindelnummeret, er det en god idé at informere dem med det samme.

Jo flere mennesker, der bliver opmærksomme på det, desto mindre er sandsynligheden for, at nogen ender med at falde i fælden.

 

Læs mere om...