Mange tusinde danskere lever muligvis med en sygdom uden at være klar over det.
Der er ingen tydelige advarselstegn, ingen smerter og ofte slet ingen symptomer, som kan give anledning til bekymring.
Men selvom kroppen ikke nødvendigvis sender faresignaler, kan lidelsen i nogle tilfælde udvikle sig og få alvorlige konsekvenser for helbredet.
Nu kommer en dansk overlæge med en vigtig meddelelse om en udbredt tilstand, som mange først opdager ved et tilfælde.
Det handler om fedtleversygdommen MASLD, der ifølge overlæge Lise Lotte Gluud fra Hvidovre Hospital påvirker næsten 30 procent af voksne danskere.
Det fortæller hun til Berlingske, hvor hun fremhæver, at sygdommen er langt mere almindelig, end mange måske forestiller sig.
Sygdommen kan snige sig ind
Fedtlever opstår, når der samler sig for meget fedt i leveren. MASLD er især forbundet med overvægt og andre stofskifterelaterede risikofaktorer.
Problemet er, at de fleste ikke mærker noget til sygdommen.
Nogle kan opleve træthed og ubehag, mens andre blandt andet kan få koncentrationsbesvær eller nedsat sexlyst.
Symptomerne er dog uspecifikke og kan skyldes mange andre forhold.
Ifølge overlægen kan sygdommen udvikle sig over mange år.
Hos nogle patienter kan der opstå betændelse og arvæv i leveren, som i værste fald kan føre til skrumpelever og i sjældne tilfælde leverkræft.
Det er dog vigtigt at pointere, at langt de fleste med fedtlever ikke udvikler alvorlig leversygdom.
Overlæge med vigtigt råd
Selvom sygdommen kan få alvorlige konsekvenser, er der heldigvis gode muligheder for at forbedre leverens tilstand.
Et vægttab på fem til ti procent kan hos personer med overvægt bidrage til at reducere fedtophobningen og forbedre leverens sundhed.
Men først skal sygdommen opdages.
Derfor opfordrer Lise Lotte Gluud danskere, der kan være i risikogruppen, til at kontakte deres læge.
“Hvis du tænker, at du er i risikogruppen, så tal med din praktiserende læge, om det vil være en god idé at få taget en blodprøve,” siger hun til Berlingske.
Særligt personer med overvægt, type 2-diabetes, forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol kan have øget risiko.
En blodprøve kan indgå i vurderingen, men er ikke altid tilstrækkelig til at påvise sygdommen.
Budskabet er derfor, at man ikke nødvendigvis skal vente på tydelige symptomer, hvis man har risikofaktorer.
For selvom sygdommen ofte udvikler sig ubemærket, kan en tidlig indsats gøre en væsentlig forskel.
