I et fantastisk gennembrud har forskere identificeret 10 specifikke “markører” i blodet, der adskiller hundredeårige fra dem, der dør tidligere.
Det gør det muligt for dem at forudsige, hvem der har størst sandsynlighed for at nå en alder af 100 år.
Hundredeårige, der engang blev betragtet som medicinske vidundere, er ikke længere så sjældne som før.
Faktisk udgør den ærværdige befolkning – mennesker over 100 år – nu den hurtigst voksende aldersgruppe globalt. Antallet er nemlig omtrent fordoblet hvert årti siden 1970’erne.
Denne bemærkelsesværdige tendens afspejler ikke kun fremskridt inden for sundhedspleje og livskvalitet.
Den får også forskere til at undersøge, hvad der sker inde i kroppen hos dem, der lever længst, især på det mikroskopiske niveau i blodet og biologien.
Og en banebrydende langvarig undersøgelse fra Sverige kan måske give svarene.
Sporet levetid i årtier
Forskere analyserede 44.637 personer fra Stockholms län ved hjælp af data fra en omfattende befolkningsbaseret ressource med kliniske laboratorieresultater.
Disse deltagere, som alle var født mellem 1893 og 1920 (i alderen 64 til 99 år), fik foretaget rutinemæssige blodprøver mellem 1985 og 1996. Derefter fulgte en lang ventetid.
Deltagerne blev sporet i op til 35 år ved hjælp af nationale registre, der registrerede sygdom, død og bopælsstatus.
Af disse mennesker nåede 1.224 en alder af 100 år, hvoraf 84,6 % var kvinder – hvilket er i overensstemmelse med kendte kønsforskelle i levetid.
Men forskerne var ikke kun interesserede i resultaterne. De ville vide, om blodmarkører, der var taget årtier tidligere, kunne afsløre, hvem der i sidste ende ville leve længst.
Det viste sig, at det kunne de – i hvert fald til en vis grad.
Ekstreme værdier
Forskerne undersøgte 12 rutinemæssige blodmarkører. Disse omfattede:
Glukose og total kolesterol for metabolisk sundhed
Kreatinin for nyrefunktion Leverenzymer såsom gamma-glutamyltransferase (GGT), alkalisk phosphatase (ALP) og laktatdehydrogenase (LD)
Jernmarkører og urinsyre, der ofte er forbundet med betændelse
Albumin, der signalerer ernæringsstatus
Deres konklusioner var præcise: ekstreme værdier – enten for høje eller for lave – reducerede chancerne for at nå 100 år.
Gener og livsstil
Ifølge Modig tyder resultaterne på, at der er en potentiel sammenhæng mellem metabolisk sundhed, ernæring og usædvanlig lang levetid.
Undersøgelsen giver dog ikke mulighed for at drage konklusioner om, hvilke livsstilsfaktorer eller gener der er ansvarlige for biomarkørværdierne.
Det er dog rimeligt at antage, at faktorer som ernæring og alkoholindtag spiller en rolle.
Det er nok ikke en dårlig idé at holde øje med sine nyre- og leverværdier samt glukose og urinsyre, når man bliver ældre, forklarede hun.
–Når det er sagt, spiller tilfældigheder sandsynligvis en rolle på et eller andet tidspunkt, når man når en usædvanlig høj alder. Men det faktum, at forskelle i biomarkører kunne observeres længe før døden, tyder på, at gener og livsstil også kan spille en rolle, tilføjede Modig.
Hvad betyder det for dig?
Dette er ikke en opfordring til at stræbe efter perfekte laboratorieresultater.
Det er en påmindelse om, at det kan være mere gavnligt for dit langsigtede helbred at holde sig inden for sunde mellemværdier end at forsøge at presse visse tal ned på det lavest mulige niveau.
At opretholde et normalt blodsukkerniveau, støtte nyre- og leverfunktionen og undgå både næringsstofmangel og -overbelastning kan være med til at øge dine chancer.
Tal med din læge, følg dine tendenser og fokuser på bæredygtige livsstilsændringer som forbedret kost, fysisk aktivitet og søvn.
Har du planer om at ændre din livsstil, så du kan nå 100? Fortæl os, hvad du synes, og del denne historie, så vi kan høre fra andre!
LÆS MERE:
- Dette lille tegn kan afsløre, om du har sovet for lidt
- Kinas ikoniske “Madame Chiang” blev 106 år: Dette spiste hun hver dag
